- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
91

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 .JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB.



Paa de forskjellige Steder, som de rejste igjennem, lagde Folket
megen Nysgjerrighed for Dagen med Hensyn til hvem de egentlig vare og
hvorhen de havde bestemt sig. Undertiden nærede de endog Mistanke
til, at de virkelig vare " Mormoner," og i saa Tilfælde provede de gjerne
paa at tælle dem, men kunde aldrig komme til noget rigtigt Resultat;
som oftest talte de fire eller fem Gange for mange. Om Helligdagene
plejede Brödrene i Almindelighed at holde Forsamling og prædike til
Folket. Forskjellige Meninger gjorde sig da gjældende blandt de
Fremmede med Hensyn til hvilken Sekt de tilkorte. En, som prædikede om
fri Naade, kaldte de en Methodist, en Anden, som prædikede om Daab
til Syndsforladelse, kaldte de en Campbellit, og en Tredie, som prædikede
en anden Lærdom, kaldte de en Presbyterianer osv. Aarsagen, hvorfor de
saa strængt bevarede deres Inkognito og ikke önskede at tilkjendegive,
hvem de egentlig vare, var naturligsås den, at deres Fjender maaske i
modsat Fald vilde have rejst sig og hindret dem fra at udfore deres
Mission. De vidste paa samme Tid ikke, at Gud ved at gjengive Evangeliet
til Jorden ogsaa havde gjengivet Sandhedens Principer i deres Fylde.
Fölgelig kunde Ældsterne prædike om sande Principer, som baade
Katho-liker, Presbyterianer, Methodister og andre Sekter troede, og dog være
Sidste-Dages Hellige. Thi alle disse Sekter havde en Del Sandhed
iblandt sig, men Evangeliet, som Herren paany havde aabenbaret
igjennem Joseph, indeholdt det Hele.

Paa andre Steder igjen truede Indbyggerne dem med, at de ikke
skulde faa passere, og tilföjede dem Fornærmelser paa forskjellige Maader,
men de frygtede ikke for deres Trudsler eller vare bange for at fortsætte
deres Rejse, thi Gud den Almægtige var med dem og hans Engle gik
foran dem. "Vi vide" sagde Joseph, "at Engle vare med os, thi vi saa dem."

Under Rejsen kom Brödrene i Lejren tidt i Beröring med Slanger,
hvoraf mange vare meget giftige, men Joseph formanede Brödrene til
hverken at dræbe Slanger, Fugle eller nogen anden Slags Dyr under
Rejsen, medmindre Nødvendigheden krævede det f. Ex. i Tilfælde af
Mangel eller Hungersnöd. Og da nogle af Brödrene engang vare ifærd
med at opslaa Josephs Telt, hændte det sig, at de fik Oje paa tre
Klapperslanger, som de just skulde til at dræbe, da Joseph kom tilstede og
forbod dem at gjöre dem nogen Fortræd. Derpaa skred han til at
fortælle dem, hvad der var ret at gjöre under Omstændighederne. Han
spurgte dem, hvorledes Slangen nogensinde vilde tabe sin Ondskab og
Giftighed, saalænge Guds Tjenere udviste de samme Egenskaber og forte
Krig imod Slangen, naarsomhelst de saa den. " Mennesket," sagde han,
"maa först selv blive uskadeligt, för det kan vente at se den umælende
Skabning blive det. Naar Mennesket taber sine onde Tilbøjeligheder og
ophorer at ödelægge Dyreracen, kan Löven og Lammet leve tilsammen
og et diende Barn stikke sin Finger ind i en Baselisks Hule."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free