Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \
De tusinde Meteorer, sona i Afstand blussede lig Lejrilde af en eller
anden Krigshær, kastede forunderlige Lysglimt paa Himmelens udstrakte
Hvælving, hvilket Mange fejlagtigen vilde have taget for Nordlys.
Denne Scene i Forening med Midnattens Taushed, de buldrende Lyd af
Hestenes Trampen hen over Slettelandets haarde og torre Overflade,
Sablernes Klirren i deres Skeder, de tilfældige Glimt af blanke Vaaben i
den flagrende Belysning, det omgivende Mörkes Uhyggelighed samt
Ex-peditionens og Folkets ubekjendte Skjæbne, bidrog Alt til at fylde Sindet
med dybe og alvorlige Tanker og at kaste et romantisk Skjær over
Fantasien, hvilket sjelden erfares undtagen i Digterens Drömme eller i den
slumrende Fantasies vilde Forestillinger.
I denne höjtidelige Procession bevægede vi os fremad i omtrent to
Timer, da det antoges, at vi befandt os i en farefuld Egn. Vi bleve
derpaa befalede at stige af vore Heste og overlade dem til en Vagts
Varetægt, hvorpaa vi fortsatte Rejsen tilfods en eller to Mile for at opsöge
Fjenden. Vi havde ikke avanceret ret langt, för i samme Öjeblik, som
vi naaede Örkenen, en Salve blev affyret paa os af en ubekjendt Fjende,
der havde ligget i Baghold, og en af vort lille Antal faldt dödelig truffen
til Jorden; hans Navn var Obanyon. I en kort Afstand fra, hvor vi nu
befandt os, kunde vi se Fjendens Lejrild, Paa den östlige Himmel var
det allerede begyndt at gry ad Dag, men Mörket rugede endnu over
Kamppladsen. Ordre blev givet til at opstille sig i Slagorden under Ly
af Træerne og i Krattet, hvilket strax blev gjort. Ilden blev nu
almindelig paa begge Sider, og det syntes, som om den hele Orken stadig
gjen-löd af de dödbringende Riflers Knalden. Efterat et Par Salver vare
affyrede, blev der givet Ordre til at angribe Fjenden i dens Lejr. Idet vi
derpaa stormede frem, blev Striden dödelig, og flere faldt paa begge Sider.
I samme Öjeblik gjennemborede en Kugle den brave Oberst David "NV.
Patten, som netop befandt sig ved min Side, da jeg saa ham falde. Da
vi vare lige ved at sejre, vovede jeg ikke at standse for at forvisse mig om
hans og de Övriges Skjæbne, men stormede ind i Fjendens Lejr. Denne
var beliggende umiddelbart paa Bredden af Crooked River, som her var
flere Roder bred og saa dyb, at man umulig kunde vade over den.
Fjenden, som blev haardt forfulgt, kastede sig i Floden og kjæmpede mod
Strömmen for at naa den modsatte Bred. De, som derpaa naaede den,
forsvandt snart afsyne, hvorpaa Ilden ophörte, og Örkenen gjenklang af
Feltraabet: "For Gud og Friheden."
Vort lille Kompagni, som for en Del var bleven bragt iuordenj
blev atter opstillet og dets Skydevaaben paany ladede. Da dette var
ejort, blev en Afdeling beordret til at undersöge Valpladsen og efterse
de Saarede. Gideon Carter, som jeg fandt liggende paa sit Ansigt, vendte
jeg om og saa ham dö. Hans Ansigt var saa ilde tilredt og vansiret af
Saar og Skrammer, at jeg ikke dengang gjenkjendte ham, men erfarede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
