Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \
3. At de Övrige skulle forlade Stateri under Soldaternes
Beskyttelse, men dog tillades at forlænge deres Ophold, indtil nærmere Ordre
modtages fra den Överstkommanderende.
4. At udlevere deres Vaaben af enhver Slags mod Kvittering.
Henimod Aften besögte Oberst Hinkle Brödrene Joseph Smith, Sid.
ney Rigdon, Parley P. Pratt, Lyman Wight og George W. Robinson og
fortalte dem, at Officererne for Militsen önskede en Sammenkomst med dem,
haabende derved at kunne bilægge Fjendtlighederne, uden at blive nödt
til at iværksætte den af Guvernören modtagne Udryddelsesordre. Han
forsikrede dem tillige, at Generalerne Lucas, Wilson og Doniphan havde
sat deres hellige Ære i Pant paa, at de ikke paa nogen Maade skulde
blive fornærmede eller lide Overlast, men skulde næste Morgen, eller
saasnart Raadförselen var tilende, blive bragte tilbage til Staden i Sikkerhed.
Joseph og de andre Brödre efterkom öjeblikkelig denne Anmodning og
begave sig strax paa Vejen til Militsens Lejr. Da de vare komne
omtrent halvvejs, saas General Lucas og en stærk Vagt paa flere hundrede
Mand at komme dem imöde. Saasnart de vare nær nok, befalede
General Lucas sine Mænd at omringe Brödrene, hvorpaa Obei’St Hinkle
traadte frem og sagde: "Her er de Fanger, som jeg lovede at udlevere Dem.’’
Lucas drog derpaa sit Sværd, svang det over sit Hoved og sagde, at de
nu vare hans Fanger. I samme Öjeblik hörtes Hanen paa en Mængde
Geværer blive spændt, og et Antal af dem rettedes mod Joseph og hans
Ledsagere. Omgivne af Tusinder halvvilde Mennesker, hvoraf mange
vare klædte og malede som Indianere, förtes de derpaa i Triumf til
Lejren. De höje Skrig og Hyl, som her opfyldte Luften og som kunde höres
vidt omkring, og de gruelige, gudsbespottende Æder og Forbandelser, der
udslyngedes mod dem i Masse, vare nok til at forfærde selv det modigste
Hjerte; og som Pratt siger: "Dersom Synet af de djævelske Egne
pludselig kunde aabne sig for Sindet med deres Tusinder af onde Dæmoner,
alle skrigende, hujende, raabende, jublende, spottende, bandende,
sværgende og fraadende lig et oprört Hav, kunde man danne sig et Begreb
om det Helvede, hvori vi nu befandt os. * *
Ingen Pen formaar at beskrive vore Fölelser hin frygtelige Nat, da
vi uden Ly og under en heftig Regn maatte ligge paa den bare Mark i
ængstelig Uvished om vore Hustruers og Börns, Venners og Bekj endtes
sande Skjæbne, og uden at se nogen Udvej til at frelse vore egne Liv,
undtagen ved Guds mirakulöse Magt. Men uagtet alt jordisk Haab syntes
tabt, fölte vi dog en ubeskrivelig Ro, og en indre hemmelig Hvisken
syntes at sige: "Fred mine Sönner, værer ved godt Mod, Eders Gjerning
er endnu ikke fuldendt; jeg vil derfor tilbageholde Eders Fjender, og de
skulle ikke have Magt til at tage Eders Liv."
Næste Dag, den 1ste November, blev Hyrum Smith og Amasa Lyman
bortrevne fra deres Familier og bragte som Fanger til Pöbelens Lejr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
