Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \
, I strax forlade Staten, og hvadsomhelst Eders Fölelser maatte være med
Hensyn hertil og hv’.r uskyldige I end ere, vedkommer det ikke mig.
General Lucas, der har den samme Myndighed som jeg, har sluttet
denne Traktat med Eder; jeg billiger den, jeg vilde have gjort ligesaa, om
jeg havde været her, og ieg vil derfor se den opfyldt. Denne Stats gode
Navn og Rygte har lidt et næsten uopretteligt Skaar ved Eders Karakter
og Opförsel og ved den Indflydelse, I have udbredt, og vi anse det som
en Retfærdighedshandling at hæve Statens Navn til det Ry, det tidligere
havde blandt Staterne, ved ethvert lovligt Middel.
Guvernörens Ordre til mig löd paa, at I skulde udryddes og ikke
tillades at blive i Staten, og vare ikke Eders Ledere blevne udleverede og
de indgaaede Forpligtelser opfyldte, havde I og Eders Familier nu været
udryddede og Eders Huse lagte i Aske.
Der er lagt uindskrænket Fulmagt i min Haand, og jeg vil benytte
den til Eders Vel en Tid. Denne Gunst have I ene og alene min
Mild-hed at takke for. Jeg siger ikke, I skulle forlade dette Sted strax, men I
maa ej tænke paa at blive her til Sommeren eller at berede for en ny
Udsæd, thi i det Öjeblik, I gjöre dette, ville Statens Beboere komme over
Eder. Dersom jeg skulde blive sendt hid igjen, i Tilfælde af at
indgaaede Forpligtelser ikke blive opfyldte, da tror ikke, at jeg vil handle, som
jeg har gjort; I maa ikke vente Barmhjertighed, men Udryddelse, thi jeg
er fast bestemt paa at gjennemföre Guvernörens Ordre. Hvad Eders
Ledere angaar, da tænker ikke—da indbilder Eder ikke et Öjeblik—da
smigrer Eder ikke med det Haab, at de blive lösladte, eller at I skulle
faa deres Ansigt at se, thi deres Skjæbne er uundgaaelig, deres Terning
er kastet, deres Dom er beseglet!
Det gjör mig ondt, mine Herrer, at se saamange tilsyneladende
fornuftige Mænd i den Stilling, hvori I befinde Eder. Ak! om jeg kunde
formaa den Store Aand, den ukjendte Gud, til at hvile paa Eder og oplyse
Eder tilstrækkeligt til at sönderbryde Overtroens Lænker og udfrie Eder
af Fanatismens Baand, hvormed I ere bundne, saa at I ikke længere
skulde tilbede et Menneske.
Jeg vil raade Eder til at adspredes og aldrig mere at organisere
Eder med Biskopper, Præsidenter osv., for ikke at vække Folkets Mistro
mod Eder og udsætte Eder for lignende Ulykker som dem, disse ere
hjemfaldne til.
I have altid været Ophavsmændene—I have bragt Eder selv i disse
sorgelige Omstændigheder ved Eders Misfornöjelse og ved ikke at lade
Eder regjere, og jeg raader Eder derfor til at blive som andre Borgere, at
I ikke ved en Gjentagelse af disse Begivenheder styrte Eder i uoprejselig
Ruin."
Med hvilken Harme og Afsky maatte ikke Brödrene have lyttet til
en saadan Tale. I deres Hjertes Indre maa de vistnok have fölt, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
