- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetslöb /
194

(1879) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \

saaledes: " Og nu, kjære og höjtelskede Brödre,—og naar vi sige Brödre,
mene vi de, der have været trofaste i Herren, baade Mænd, Kvinder og
Börn—vi föle til at formane Eder i Jesu Navn til at være urokkelige i
Troen paa den nye og evige Pagt, og ikke at frygte Eders Fjender. Hvad
som er skeet med os, er et aabenbart Tegn til Fordömmelse for dem, men
til Salighed for os. Værer derfor standhaftige, ja indtil Döden, "thi den;
der söger at frelse sit Liv, skal miste det, og den, som mister sit Liv for
min og Evangeliets Skyld, skal finde det," siger Kristus.

Lad Sandhed og Retfærdighed, Brödre, bo overflödigen i Eder
herefter, og værer maadeholdne i alle Ting. Skyr al Drukkenskab, Sværgen,
usömmelig Talen og Alt, hvad som er urigtigt og uhelligt; ligeledes
Uenighed, Had, Gjerrighed og ethvert syndigt Önske. Værer retskafne
mod hverandre, thi det synes som om Nogle have stödt an heri, og Nogle
have været ubarmhjertige og have lagt deres Begjærlighed for Dagen ved
at indkræve den Gjæld, som de, der ere blevne forfulgte, belagte med
Lænker og kastede i Fængsel, uforskyldt stode i til dem. Saadanne
Personer paadrage sig Guds Mishag, og de ville faa deres Del af Sorg,
eftersom det store Hjul ruller frem, thi Ingen kan standse det. Zion
skal endnu leve, endskjöndt det synes at være död.

Glemmer aldrig, at med hvad Maal I maale, skal Eder atter
til-maales. Vi sige til Eder, Brödre, værer ikke bange for Eders
Modstandere, men kjæmper alvorligt mod Pöbelen og mod Mörkets og Sekterernes
ulovlige Handlinger. Fredens Gud skal være med Eder og aabne en
Udvej til Frelse for Eder, saa I undslippe Eders Saligheds Fjende. Vi
anbefale Eder til Gud og hans Naade, som kan gjöre Eder vise til
Salighed."

Den 19de Decbr, traadte Zions Höjraad atter sammen i Far West,
ved hvilken Lejlighed Ældsterne John C. Page og John Taylor
ordineredes til Apostler under Præsident Brigham Young og Ældste Heber C.
Kimballs Hænder. Kort i Forvejen havde John C. Page havt den
sörge-lige Pligt at stede sin Hustru og sine to Börn til Graven, der vare faldne
som Martyrer for deres hellige Religion, idet de vare döde som Fölge af
den yderste Mangel paa Livets Fornödenheder under de grusomme For*
fölgelser i Staten Missouri.

Saaledes tilbragte Joseph og hans Medfanger, nedtyngede af
Lænker i et mörkt og skummelt Fængsel, Slutningen af Aaret 1838 i
Frihedens Land i Frihedens (Liberty) By, Clay County, Missouri. Af og
til bleve de besögte af deres Venner og Bekjendte, som stundom
medbragte Forfriskninger og Andet til Fangerne, hvis Kost bestod af den
simpleste Slags og ofte var tilberedt paa en saadan Maade, at den vakte
deres Modbydelighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:28:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jasmithlev/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free