Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \
skylder jeg Sandheden at sige, at for mit eget Vedkommende folte jeg
mig gauske rolig og hengiven i min himmelske Faders Villie. Jeg var
mig min Uskyldighed bevidst, saavel som de Helliges, og at vi ikke havde
gjort Noget, som fortjente en saa barbarisk Behandling, som den vore
Forfölgere havde tildelt os.
Derfor kunde jeg tröstigt henvende mig til den Gud, som har alle
Menneskers Hjerter i sin Haand, og som saa ofte havde friet mig fra
Dö-dens Greb, og det enskjöudt al Redning syntes afskaaren og min
Undergang var besluttet, idetmindste af Mennesker; og fra det förste Öjeblik,
jeg betraadte deres Lejr, fölte jeg, at baade jeg, mine Brödre og vore
Familier skulde blive befriede. Ja, den stille Röst, som saa ofte havde
tilhvisket mig Trost i min store Kummer og Nöd,böd mig være ved godt
Mod og forjættede mig Frelse, hvilket forskaffede mig stor Glæde. Og
endskjöndt "Hedningerne fnysede og Folket grundede paa
Forfængelighed," var dog Hærskarernes Herre, Jakobs Gud, min Tilflugt, og naar
jeg raabte til ham paa Sorgens Dag, befriede han mig, hvorfor jeg af min
gauske Sjæl lover og priser hans hellige Navn, thi endskjöndt "vi trænges
paa alle Maader, forsage vi ikke; vi ere tvivlende, men fortvivle ikke?
vi ere forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke fortabte."
(2 Kor. 4, 8.)
De Helliges Opförsel under de mange Forurettelser og Lidelser, som
ere dem tilföjede, har i Sandhed været rosværdig. Deres Mod til at
forsvare Brödrene mod Pöbelens Vold; deres Hengivenhed for Sandhedens
Sag under de mest trykkende Omstændigheder; deres Kjærlighed for
hverandre; deres Beredvillighed til at yde mig og mine Brödre Hjælp,
medens vi sukkede i Fængselet; deres Opofrelser, da de forlode Missouri,
og deres Bestræbelser for at hjælpe de arme Enker og faderlöse Börn og
sikre dem et Hjem i et mere gjæstf’rit Land—alt dette tjener til at hæve
dem i alle gode og rettænkende Menueskers Agtelse, og har sikret dem
Jehovas Miskundhed og et evigt Navn, ja et Navn uudsletteligt som
Evigheden. Deres ædle Daad og heltemodige Handlinger til Forsvar
for Sandheden og dere3 Brödre skulle bevares i frisk Minde, naar deres
Forfölges Navne forlængst ere begravne i Glemselens Nat, eller kun
erindrede paa Grund af deres Grusomhed og Barbari.
De Helliges Hengivenhed for mig, medens jeg var i Fængselet, skal
jeg aldrig glemme, og naar jeg saa dem blive drevne bort og fornærmede
af Slutteren og Vagten, naar de kom for at gjöre Godt, for at indgyde oa
Mod, fremkaldtes der Fölelser i mit Bryst, som jeg ej kan beskrive.
De derimod, som önskede at fornærme os ved deres Trudsler og
Gudsbespottelser, hostede Bifald og bleve opmuntrede paa det Bedste.
Men Gud være takket, vi bleve befriede, og endskjöndt nogle af vore
elskelige Brödre have beseglet Vidnesbyrdet med deres Blod og have lidt
Martyrdöden for Sandhedens Sag, skal dog deres Glæde være evig. Lad oa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
