Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \
og kjedsommelige Fangenskab og igjen at maatte blive forenede med vore
Venner og Familier, sang vi fölgende Linier:
O Herre, stands deres lumske Planer
Og lad dem synke i Stövet ned ;
Det skumle Fængsel vi da forlader
Og söge Tilflugt i Illinois !
Hvor med de Hellige vi os forene
Og nyde Frihed i fulde Maal—
Det store Gode os Gud forlene,
Mens vi hos dem os hviler ud.
O giv os Glæde—o giv os Hvile,
Og vore Fjender Du borttag!
At selv os Venner maa tilsmile
Paa denne skjæbnesvangre Dag.
Saaledes endte den nationale Friheds Højtideligholdelse, og vor egen
Udfrielse var nu den store Tanke, som beskjæftigede os. Imidlertid var
Solen gaaet ned; det forudseede Öjeblik kom—Fangevogterens Fodtrin
hörtes paa Trappen ; Enhver af os rejste sig og gik hen til Dören. Den
store Dör blev aabnet, og vor Aftensmad rakt os gjennem et lille Hul i
den indre Dör, som endnu forblev lukket, men tilsidst blev Nöglen dreje
om og Kaffekanden stukket ind. Ikke saasnart var Nöglen
drejet om, forend Dören blev slaaet op, og i et Öjeblik vare vi alle tre
ude af den og löbe ned ad Trappen, ud gjennem Indgangen og hen til
Gaardsporten, medens Phelps, som tog fat paa Fangevogteren, undgik at
skade ham, hvorpaa vi fortsatte vor Löben over Gjærder og Marker
til henimod Krattet, hvor vi ventede at finde vore Venner og vore
Heste.
Imidlertid var der gjort Allarm i Staden og Mange satte efter os,
Nogle tilhest og Andre tilfods, ledsagede af Hunde og medbringende
Skydevaaben og hvad Andet, de havde ved Haanden. Frihedens Flag med
dens Örn vajede endnu stolt i det Fjerne, og under dets Ly forekom det
os, ligesom vore Nerver bleve styrkede ved ethvert af vore Trin.
Vi naaede vore Heste, bestege dem, og i hurtigt Löb satte vi ad
Örkenen til, idet enhver af os tog sin egen Vej. Da jeg kun havde redet
et lille Stykke, blev jeg af en ikke langt fra mig med Pistoler bevæbnet
Mand raabt an, idet han skreg: "Gud fordomme Dig, stands, eller jeg
skyder Dig!" Jeg foer dybere ind i Skoven, medens Forfölgeren tæt bagved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
