Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
JOSEPH SMITHS LEVNETSLÖB. \
störste Uvillie, at han vilde lytte til, hvad han havde at sige og som Svar
udtalte hin Sentents, der med Rette har opnaaet en saa vidstrakt
Kund-barhed iblandt de Sidste-Dages Hellige: " Mine Herrer, Eders Sag er
retfærdig, men jeg kan Intet gjöre for Eder, og dersom jeg tager Eder i
Forsvar, vil jeg tabe Missouris Stemme." Med Hensyn til denne
Sammenkomst bemærker Joseph: " Hans hele Fremfærd beviste, at han var
en Embedsjæger, at Indbildskhed var den fremherskende Lidenskab hos
ham, og at enhver Fölelse for Ret og Retfærdighed var ham fremmed.
Jeg fandt, at han var en Mand, som jeg ikke med god Samvittighed
kunde understotte som Hoved for vor ædle Republik." Han havde tillige
en Sammenkomst med John C. Calhoon, Senator fra Syd-Carolina, hvis
Opförsel imod ham passede daarlig til hans Stilling. Under sin
Samtale-med ham angaaende de Helliges Forfölgelser ytrede denne berömte
Statsmand: "Det angaar et kildent Spörgsmaal, nemlig Spörgsmaalet om
Statsrettigheder; det gaar ikke an at röre op i det." En anden Senator
ved Navn Henry Clay, som han ogsaa personlig henvendte sig til,
bemærkede kolde: "De gjorde bedre i at drage til Oregon."
Joseph, som ved forskjellige Lejligheder havde havt Anledning til at
lade sig höre offentlig under sit Ophold i Washington, fandt en af sine
Prædikener kortelig rapporteret af et Kongresmedlem, hvoraf vi
hidsætte Fölgende.
"Washington, den 6te Febr. 1840.
Min kjære Marie!
Forrige Aften gik jeg hen for at höre Joseph Smith, den berömte
Mormon, fremsætte sin Lære. Jeg tilligemed adskillige Andre nærede
det Önske at lære at forstaa hans Grundsætninger, saaledes som han selv
fremsætter dem.
Han er ikke en dannet (educated) Mand, men han er ligefrem, klog
og skarpsindig. Alt, hvad han siger, bliver sagt paa en Maade, at det
efterlader det Indtryk, at han er oprigtig. Der er ingen Letsindighed,
ingen Fanatisme, ingen Mangel paa Værdighed i hans Adfærd. Han ser
ud til at være i en Alder mellem fyrretyve og fem og fyrretyve Aar, er
over Middelstörrelse, og hvad I Damer vilde kalde en meget godt
udseende Mand. I hans Klædedragt er der ikke noget Særegent, men han
ligner deri en fordringslos Borger. Af Haandtering er han Landmand,
men er öjensynlig godt belæst. * * *
I hele hans Tale, som optog over to Timer, udtrykte han ikke Noget,
der i mindste Maade gik ud paa at fordærve Samfundets Moralitet eller
nedværdige Menneskene. Derimod var der Meget i hans Lærdomme»
som vilde formilde Menneskenes Fölelser mod hverandre, hvis de bleve
efterfulgte,og som vilde gjöre dem fornuftigere,end de i Almindelighed ere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
