Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB.
287
dagen, og de önskede, at han skulde tale til dem igjen. Han gjorde saa,
og siden kom Flere frem og indbode ham til at folge med sig hjem.
Medens Ældste Kimball prædikede, kom der Flere hen til Brödrene
Wood-ruff og Smith for at tale med dem om Læren, og Hr. Conner forlangte Daab.
Den næste Dag döbte Ældste Kimball Uhrmager Henry Conner i
Peerless Pool. Han boede i Ironmongers Row i London, og var den
Förste, som blev döbt der paa Stedet. Endskjöndt London siden blev et
vigtigt Hovedsæde for "Mormonismen:’ i England og Tusinder flokkedes
om Sandhedens Banner dersteds, fandt disse förste Missionærer det dog
meget besværligt at faa Fodfæste i denne mægtige Verdensstad, hvilket
fölgende Udtog af et Brev til Udgiverne af " Tlie Times and Seasons"
tilstrækkelig beviser:
"Vi have kun döbt 11 Personer i London, men formedelst Guds
Barmhjertighed haabe vi inden ret længe at vinde en rig Höst af
Sjæle i denne Stad. Imidlertid maa vi tilstaa, at vi paa alle vore
Rejser baade i Amerika og Europa aldrig have truffet paa et Folk,
fra hvis Sind vi have havt saa mange Indvendinger og Hindringer at
bortrydde for at vække Interesse for Sagen og berede Hjerterne for
An-nammelsen af Guds Ord som i Staden London.
Naar vi talte med Nogen iblandt de simplere Folkeklasser om
Evangeliet, fik vi i Almindelighed dette Svar: "Jeg gaar til Kirken eller
Kapellet og lader mine Börn döbe. Hvad Mere behöves der." Naar vi
talte med de Lærde, fandt vi dem altfor kloge til at modtage
Undervisning, og for meget indtagne i deres Fædres Traditioner, til at de skulde
vente nogen Forandring i de sidste Dage. Naar vi talte med
Religionslærerne for Nutidens forskjellige Troessamfund om Evangeliets
Grundsætninger, gave de os den Besked, at Tingenes gamle Orden var afskaffet
og ikke nödvendig længere; nogle af dem havde prædiket den gode,
gamle Religion i 40 Aar, og Gud var med dem, og de behövede ikke
mere Aabenbaring, ikke Helbredelsens Gave eller noget Andet, som
til-hörte Kirken i Apostlernes Dage, thi disse Ting kunde let undværes i
denne Forfinelsens, Oplysningens og Lærdommens Tidsalder.
Naar vi stode frem for at prædike Omvendelse og Daab til
Syndernes Forladelse for Menneskene, löd Raabet: "Baptist, Baptist," saa det
rungede i vore Oren. Dersom vi talte om, at der i Kirken og Kristi
Menighed ligesaavel var Profeter og Apostler som andre Embedsmænd
og Medlemmer,*raabte de strax: "Irvingiter, Irvingiter." Hvis vi under
vore Bemærkninger blot en eneste Gang kunde komme til at anföre det
Skriftsted: "Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Aand," löd der strax fra flere
Steder paa engang: "Aa, I höre til Johanna Southcote." Talte vi om
Kristi anden Tilkommelse, löd Raabet "Aitkeniter." Naar vi kom til at
omtale Præstedömmet, kaldte de os "Katholiker," og om vi bai’e Vidnesbyrd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
