Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSlfcPH SMITHS LEVNETSLÖB.
431
tale til dem. Hr. Woods, som var fra Fort Madison og en Sagförer af
höj Rang, var meget haard i sin Fordömmelse af den hele Affære og
dadlede i Særdeleshed Guvernör Ford for den ligegyldige og skyldige
Del, han havde taget, i ikke at beskytte Fangerne.
Ligene bleve bragte ind i Spisestuen, og omtrent et Dusin modige
Mænd, som kunde udholde Stanken af Blod, bleve valgte til at lægge
dem ud. Dette medtog en Time eller mere, og de bleve dei-paa hensatte
under de af Værelsets Vinduer, som vendte mod Vest, og deres Familier
bragtes ind for at tage deres afdöde Mænd, Börn og Fædre for förste Gang i
Öjesyn efter deres Död. Da Dören aabnedes, traadte Profetens Hustru
ind med to Ledsagere. Hun gjorde et Par Skridt henimod Hyrums Lig,
besvimede og faldt bevidstlos om. Hendes Venner rejste hende op
og gav hende Vand, men hun faldt atter i Afmagt og blev baaren ud i
bevidstlos Tilstand.
Sex Gange forsögte hun at se Ligene, og sex Gauge blev hun
baaren bort i hendes tvende Ledsageres Arme. Hyrums Hustru traadte
dernæst ind i Stuen med sine lire Börn uden nogen Hjælp, da hun havde
besluttet at trodse Scenen med sine stakkels faderlöse Börn. Hun
skjælvede ved hvert Skridt, hun tog, og var nærved at falde, men naaede
omsider sin Mands Lig, knælede ned ved hans Side, lagde sine Arme om
hans Hals og drog hans blege Ansigt op til sin bölgende Barm, hvorpaa
et langt, klagende Skrig bröd frem fra hendes Læber: "O! Hyrum,
Hy-rum ! Har man skudt Dig, min kjære Hyrum? Er Du död? O! tal
til mig, min Kjære! Jeg kan- ikke tænke mig, at Du er död,
miu kjære Hyrum!" Huu drog ham tættere og tættere op til sin
Barm, kyssede hans blege Læber og Ansigt, lagde sine Hænder paa haus
Hoved og strög Haaret tilbage fra hans Pande. Hendes Sorg syntes at
afkræfte hende, og hun tabte aldeles Evnen til at tale. Hendes to
Dötre og de to unge Börn klyngede sig fast, nogle om hendes Hals
og nogle til Legemet, medens de faldt knælende ned ved Siden af
Liget og skrege höjt i deres ordlöse Sorgs Vildhed. Efter omtrent
10 Minuters Forlob kom Fru Emma Smith, Profetens Hustru, igjen
ind i Værelset mellem to Ledsagere i en halv afmægtig Tilstand.
Hu n nærmede sig Hyrums Lig, og da jeg vidste, at Fornemmelsen
af at föle et koldt, dödt Legeme udover en beroligende Indflydelse
paa de menneskelige Nerver, tog jeg hendes Haand og lagde den paa
Hyrums Pand*;, og strax vendte hendes Styrke tilbage. Hun mumlede
Noget i eu lav Tone, som jeg ikke kunde opfatte, hendes Öjne aabnede
sig, og hun sagde til sine Venner: "Nu kau jeg se ham; jeg er stærk nu."
Hun gik alene hen til sin Mands Seng, knælede ned, lagde Hænderne om
hans Hals og sank ned paa hans Legeme. Pludselig bröd hendes Sorg
ud i lydelige Klager, Suk, Stönnen og Ord. "Joseph, Joseph," sagde
hun, "er Du död ? Have Snigmorderne skudt Dig ?" Hendes Börn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
