Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - I. Sturm und Drang - II. Weimar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
JUST BING
hos ham. Hans Frihedsforkyndelse skiftede fra Agitation til
Evangelium. »Vær omfavnet, Millioner! — Hele Verden dette Kys! —
Brødre, over Stjerners Lys — vist en kærlig Fader troner! —
Uvil-kaarlig droges han mod den Litteraturstat, hvor Goethe var Centrum,
og i 1787 slog han sig ned i Weimar.
II. WEIMAR.
I Sturm- und Drangtiden laa Spiren til Udvikling i forskellig
Retning; dens Tendenser var stærke og heftige, dybe og inderlige
nok dertil. I det Sjæleuvejr, som Tiden førte hen over Tyskland,
gik mange unge til Grunde; mange — og blandt dem de bedste —
gjorde siden Front mod Vildskab og Føleri.
En Retning greb det i Tiden, som den vidste vilde gøre Lykke
hos Publikum. Stormtidens Voldsomhed bød en Guldgrube af
Effektsteder. Scenen og den sælgelige Roman kunde godt bruge de
harniskklædte Riddere og de ædle Røvere, Publikum var i al
Underdanighed demokratisk sindet; derfor var adelige Skurke og
liljehvide Borgerpiger, der ligger under for Forførelsen, af umaadelig
Virkning. Man fik Taarerne til at strømme og prægede velformede
Sentenser om Menneskets sande Værd og indre Adel; de blinkede
opløftende frem blandt Effektscenernes Gru. — Dette er
Humanitets-Tidens Lavlitteratur — Ifflands og Kotzebues Dramaer, Lafontaines
Romaner —, som Romantikerne siden drev saa lystig Spot med.
Rousseau og Werther bliver i denne Litteratur en Slags Livré,
hvori Ædelheden gaar om, naar den bærer sine Undertrykkelser, og
som Naturmenneskene har iført sig for at stikke Civilisationens
fordærvede Børn ud, hvilket falder dem saare let.
Men Udviklingens Hovedstrøm bar bort fra Stormtidens
Voldsomheder. Goethe og Schiller, Stormtidens Bannerførere, blev den
tyske Litteraturs Klassikere. De havde hævdet Gemyttets Ret; nu
vilde de vise Gemyttets Adel. Og Midtpunktet i Bevægelsen blev
Weimar, »som Bethlehem i Juda stor og liden«, en Hovedstad paa
6000 i et Rige paa 100000, »en liden By, men et stort Slot«, skrev
Madame de Staël i sin Bog om Tyskland en 30 Aar senere.
Fra Goethe kom til Weimar, blev han den ledende Aand, først
ved Hoffet og meget snart i den lille Stat. Weimar blev et Sturm
und Dranghof af reneste Vand. Den regerende Hertug var ikke
20 Aar og med Goethe ved sin Side lod han Tidens Storm blæse
al gammel Etikette over Ende. Werthers blaa Kjole og gule Bukser
blév Hofdragt; man stormede løs paa Jagter og Ridt, badede ved
Nattetid i Ilmfloden løb paa Skøjter i Fakkelskin, for ud paa Landet og
dansede med Bønderpigerne, turede Nælterne igennem, og om Dagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
