Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - VI. Engelsk romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUROPAS LITTERATURHISTORIE
95
pati. Juans og Haidees Kærlighedsscene paa Stranden straaler
i Glans af Stjernerne over Søen, omviftet af den sagte Brise, den
lulles ind af Nattens Stilhed vidt udover Havet. Men her er
Kvindenaturen i Haidee — den som giver sig helt sin Lidenskab i
Vold, uden en Tanke paa »Pagt«, paa »Troskab«, paa Fremtiden,
giver sig helt og lige lukt ind i det glødende Øjeblik — den er
Naturens Handske lige i Ansigtet paa alt, som hedder Samfund og
Vedtægt, derfor er Byrons Oprørsaand her bunden og hans
Følsomhed vakt, derfor maler han Idyllen rosenrød, — just deri kan han
jo vise sin Foragt for Verden, og medens han tænder Alterilden for
denne frie Kærlighed, forsømmer han heller ikke at lade det regne
med Gnister mod det gode Selskabs »Fordomme«.
For det er, paa Bunden af alt, Oprørsfølelsen, som besjæler
denne Ironi, denne Verdensforagt. Den var Drivkraften i Byrons
Sjæl, den fik ham med i Carbonariernes Sammensværgelse, og den
fik ham til helt at vie sig til Handling og Kamp og til at kaste
Poesien over Bord. Han drog til Grækenland som Leder af
Grækernes Opstand mod Tyrkerne. Han blev modtaget som en Konge;
Europas Øjne hvilede paa ham, alle Traade begyndte at samles i
hans Haand, og fra ham faldt der Glans over de græske
Insurgen-ters Krig, saa Modet vaagnede i deres Skarer. Da gjorde en Feber brat
Ende paa det hele i Løbet af faa Dage. Af alle Herskerdrømme
blev Resultatet kun en rent ud kongelig Begravelse. Men den Aand,
han havde vakt til Live, baade den stolle Foragt i Korsarens og den
elegante ironiske Verdensmandsforagt i Don Juans Skikkelse, spredte
sig vidt om til alle Europas Litteraturer.
Byrons Ry er blegnet, hans Korsarrustning straaler ikke længer
i vore Øjne, saadan som den gjorde i vore Bedsteforældres. Men
der er to samtidige unge Digtere, Shelley og Keats, der ikke naaede
30aars Alderen, — Shelley døde 29 Aar gammel, Keats blev kun
25 Aar. Dem kendte vore Bedsteforældre ikke, men deres
Digterstjerne har for os overstraalet Byrons. De droges begge som Byron
fra England mod Italien; — Keats kom kun til sine Længslers Land
for at dø der. Men Shelley levede i sine sidste Aar i Byrons
Nærhed, droges magisk af hans fængslende og frastødende Personlighed,
studerede ham og betoges af ham, og saa dog altid paa ham med
en vis Sky, som en Puritanernatur ser paa en Kavaler. For blev i
Byron Revolutionen verdensmandsmæssig, saa var Shelley af de
Radikalernaturer, der aldrig ser Verden for sig, men altid de syv Himle.
Percy Bysshe Shelley var en Adelsmand og fik sin Uddannelse
ved den mest ansete Skole — Eton — og det mest ansete
Universitet — Oxford —, men han magede det saa, at han blev relegeret
fra Universitetet for sin Radikalisme. Kort efter — han var da 19
Aar — bortførte han den 16aarige Harriet Westmork, Datter af en
Værtshusholder — mere som en Don Quixote end som en Don Juan
—, giftede sig med hende for at trodse Verden ved en Mesalliance,
skønt han som god Radikaler nærede dyb Foragt for en saadan
Shelley
1792 — 1821
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
