Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XI. Den engelske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
JUST BING
er dem, som studerer Menneskene for at bruge dem. Han har her
vist denne Modsætning mellem to Kvinder, Rebecca Sharp og Amelia
Sedley, og Tegningen af de to Karakterer er ypperlig gennemført i
hver Enkelthed fra første Stund. Amelia er den fromme unge Pige,
den blide, yndige Datter, den sværmende Brud, den ømme Hustru,
den stilfærdige Enke, der tilbeder sin letsindige, egenkærlige Mand,
dyrker hans Minde som en Helligdom, der tilbedei’ sin egenkærlige
Søn og for hans Fremtids Skyld vinder det over sig at afstaa ham
til de rige Svigerforældre. Hele hendes Væsen udstrømmer en
Blidhed og Ynde, der faar alle til at tilbede hende, og hun gaar ren
paa Sjælen gennem al denne stille Beundring. Hun bliver forsømt
af sin Mand, der regner sig det til Fortjeneste, at han gifter sig
med hende, efter at hendes Fader er gaaet fallit. Hun bliver
overset af hans Familie, hun maa bære sine fattige Forældres daarlige
Humør. Og hun bærer det alt med en Mildhed og en Ro, der
viser, at hun ikke er af den Verden, hvor Forfængelighedens Marked
ligger. Hendes Kærlighed har det blide Bind for Øjnene, og hun
lever for den, i Mindet om den, i altopofrende Ømhed for sin Søn.
Man glæder sig, da hun endelig efter femten Aars Enkestand faar
den brave Dobbin, som elskede hende forgæves i Ungdommen. Han
er en af samme Art som hun; hans Kærlighed er ikke rustet. Han
har nødt sin letsindige Ven George til at staa ved sin Forlovelse og
gifte sig med hende. Og siden — hvad har han ikke fra den anden
Side af Jordkloden gjort for at lette hendes Kaar, saa hun ikke
vidste om det! Hendes Penge er blevet anbragte i indiske Aktier,
der har givet meningsløse Renter, som ingen andre Aktionærer har
kendt til. Georges Gæld er blevet betalt i al Stilhed. Dobbin har
skaffet hendes Fader Vinleverancen til Officersmessen i sin Garnison,
og hans Kammerater bander ham for det sure Pøjt, de er nødt til
at drikke en hel Vinter igennem. Og tilsidst kommer han tilbage;
saa fuld af Spænding, saa forlegen som en tyveaars Yngling staar
han overfor sit Hjertes Flamme.
Amelias Veninde, Rebecca Sharp, fører os derimod midt op i
»Forfængelighedens Marked«, og hun er selv Midtpunktet deri. Hun
kommer som Guvernante til det sørgelige Queen’s Crawley, hvor
Baronetten Sir Pilt er en Tølper, som i sikker Gemytlighed drikker
med sine Bønder, for næste Dag at kaste dem ud af deres
Forpagtning, — som kniber paa hver Skilling i Huset, holder Eksamination
for hver Kødret, som kommer paa Bordet, over hvilket Dyr det er
af og hvad man har solgt af det og for hvad Pris, — som lader Konen
trækkes med sin Tæring og Smaapigerne gaa for Lud og koldt Vand.
Der er Rebecca paa sin Plads: hun forstaar at tale med Sir Pitt
om Gaardsdrift og holder hans Regnskaber, hun lærer Døtrene
Fransk paa den Maade, at de faar uartige Bøger at læse. Saa med
et Trylleslag forvandles Situationen: Tanten med den store Arv
kommer! Fluks leves der i Sus og Dus, Sir Pitt bliver for Anledningen
Venner med sin Broder Præsten og endog med hans principfaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
