- Project Runeberg -  Europas Litteraturhistorie i det 19de Aarhundrede : Grundlinier og Hovedværker /
238

(1906) [MARC] Author: Just Bing
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del. Romantik - XI. Den engelske roman

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238

JUST BING

svimer hun og jager Miss Sharp. Men hun sukker: Hvem kan nu
lave min Chokolade som hun! Tilgivelsen synes at nærme sig, men
den myndige Præstekone spærrer Vejen. Hun finder, at det er
hendes Pligt at tage Pladsen ved Tantens Sygeleje og sørge for
hendes Sundhed og hendes Sjæls Frelse. Hun tager Kommandoen,
driver Tjenerskabet til Fortvivlelse, modsætter sig Doktorordrerne:
Køre ud i Hyde Park! Om hun mødte sin gudsforgaaende Nevø og
hans uværdige Hustru, det vilde være altfor risikabelt for hende.
Sundhed! — Saa gaar Rawdon glip af Arven; Præstefolkene ligesaa;
for da Rawdons Broder og hans snilde lille Kone spiller Picket
med den gamle, tvertimod Præstekonens strenge Leveregler, — gaar
Formuen over til dem.

Men Becky er Mand for at klare sig uden Penge, skønt hun
bruger dem i Massevis. — Hun indsmigrer sig hos Generalen og
Manden avancerer, hun gør Forretninger med den største Ubluhed
og den fineste Anstand. De fornemste Mænd bliver hendes
Tilbedere og lader sig plukke i Kortspil af hendes Mand. Hun holder
dem i Aande og ved at bevare Anstanden. Hun maa have en
»moralsk Faarehund«, en Dame, der er hendes Skygge. Hun bliver
bedste Venner med sin rige Svoger. Hun bevæger sig i de højeste
Kredse, selveste Lord Steyne bliver hendes Velynder! Da hans
Kone og Svigerdøtrene vil nægte at modtage hende i Huset, faar de
en Overhaling, som siger seks; han forklarer i den Anledning
Svigerdatteren, at han kan sende Rettens Folk hjem til hende og har
Skandalerne i hendes Familie paa rede Haand. — Bare det ikke
havde været det, at Rawdon var blevet sat i Gældsfængsel en skønne
Dag og blevet befriet for tidlig af sin snilde Svigerinde Da han
kommer hjem, uventet, er der fin Opdækning, Rebecca dinerer i
Baltoilette paa Tomandshaand med Lord Steyne. Hun kaster sig
paa Knæ for den rasende Mand med Udraabet: Jeg er uskyldig!
Men Lorden er blevet ærgerlig, desværre, og siger: Jo, pyt!
uskyldig, — hvorefter han forklarer, hvormange Tusinder i rede Penge,
han har givet hende, foruden alle Diamantsmykkerne. Han faar
sine Prygl af Rawdon. Men naturligvis, offentlig Skandale bliver
der ikke. Rawdon er i al Stilhed blevet gjort til Guvernør et Steds
nede under Ækvator. Og alle Bevisligheder bliver lagt til Rette for,
at det hele er en Fejltagelse. Men hele den fine Verden taler om
det. Da Rawdon er sejlet afsted, maa Becky fortrække og Lord
Steyne tage sig en Udenlandsrejse. Og Fru Oberst Crawleys Saga
cr ude paa Forfængelighedens Marked.

Thackerays Natur sympatiserede med den Tid, som Romantiken
havde kastet Foragt paa: det 18de Aarhundrede. Han elskede dets
Nøgternhed og dets Fornuft, dets Fordomsfrihed og
Menneskekærlighed. Og hans Stil og Tænkesæt var i Slægt med Stilen og
Tænkesættet i denne det aristokratiske gode Selskabs Tid. Han, der havde
pisket Aristokratiet med sin Satire, forstod sig dog bedst af alt paa
dets Anskuelser og dets Forhold. Han havde ogsaa meget nøje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 19:30:24 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jbeurlit/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free