Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Michelet.
Jules Michelet blev født 1798 i Paris; Faderen
var Bogtrykker. I sit 23de Aar blev han Lærer i
Historie ved Collège Charlamagne, 1826 ved
Lærerseminariet, 1830 Chef for den historiske Afdeling,
1834 afløste han midlertidig Guizot som Professor i
Historie ved Collège de France, og i 1838 overtog
han Pladsen. Han forstod at vinde en Mængde
Tilhørere ved sine frisindede Anskuelser og sit Had til
Jesuiterne; men dette var ogsaa Grunden til, at han
efterhaanden mistede alle sine Embeder efter
Statskupet 2den Decbr. 1850. Man har en Mængde
historiske Skrifter af ham; til de interessantere af disse
hører foruden Jeanne d’Arc endnu les femmes de la
révolution, som udkom 1855. Man træffer i hans
Værker altid ejendommelige Synsmaader; saaledes i
den foreliggende Bog paa Kvindens Stilling i
Riddertiden og paa Grundtrækkene i den engelske
Folkekarakter. Ved Siden af en rig Fantasi finder man
hos ham en ærlig Stræben efter at begrunde det, han
fremsætter, paa samtidige historiske Vidnesbyrd og
Skrifter. Foruden egentlige historiske Skrifter har
han ogsaa udgivet Værker af digterisk-filosofisk
Indhold. Han døde 1874 paa de hyeriske Øer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>