Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
befri det franske Folk; er det hans Vilje,
behøver han ikke bevæbnede Mænd.« Hun blev
ikke forvirret, men svarede: »Ih min Gud! de
bevæbnede Mænd skal kæmpe, og Gud skal
give Sejren.«
Der var en anden, der var vanskeligere
at stille tilfreds, det var en Broder Séguin fra
Limousin, theologisk Professor ved Universitetet
i Poitiers, »en meget gnaven Mand<«, siger
Kröniken. Han spurgte hende paa sit
limousinske Fransk, hvad Sprog den foregivne
himmelske Røst havde talt. »Han talte et bedre
Sprog end det, De taler.« — »Tror Du paa
Gud?« spurgte den vrede Doktor. »Gud vil
ikke forlange, at man skal have Tillid til dine
Ord, naar Du ikke kan göre et Tegn.« — Hun
svarede: »Jeg er ikke kommen til Poitiers
for at göre Tegn og Undergærninger; mit Tegn
er, at jeg faar Belejringen af Orléans hævet.
Giv mig bevæbnede Folk, faa eller mange, og
jeg gaar straks derhen.«
Det gik imidlertid i Poitiers, som det gik
i Vaucouleurs, hendes Hellighed skinnede ud
blandt Folk, og inden kort Tid erklærede
Alverden sig for hende. Kvinderne, baade de
adelige og borgerlige, gik hen og besøgte hende
hos en Sagførers Kone, i hvis Hus hun boede,
og de gik helt betagne fra hende. Sely
Mændene gik derhen; disse Raadsherrer, disse
Sagførere, disse gamle haardhudede Dommere lod
sig føre derhen uden at tro paa hendes Sen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
