Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Denne Ordning viser, at Talbot og de andre
Anførere var tapre og havde Lykken med sig,
men .at de ikke var i Besiddelse af noget
militært Geni. Det er indlysende, at disse
smaa Fæstninger, der laa hver for sig, maatte
være svage lige overfor en stor og folkerig By, og
at denne Befolkning, der var bleven krigsvant
ved den lange Belejring, til Slut vilde belejre
Belejrerne.
Naar man læser den lange Liste over
berömte Feltherrer, der kastede sig ind i Orléans,
forekommer Orléans Befrielse En mindre
vidunderlig. Der var la Hire, Saintrailles, Culan, Coaraze,
Armagnac. Desuden var der Maréchallen af Retz
med sine Bretagnere og Maréchallen af Saint-Sévère
med sine Gascognere, og Kommandanten i
Chåteaudun, Florent d’Illiers havde slæbt Naboskabets
Adel med derind til at tage Deli dette korte Felttog.
Man maa dog indrömme, at der manglede
ėn Ting, for at disse store Stridskræfter skulde
kunne udrette noget, og det var en væsentlig,
uundværlig Ting, en fælles Optræden. Dersom
ikke andet havde været fornødent dertil end
Snildhed og Forstand, vilde Dunois have været
Manden derfor. Men det var ikke nok, der
maatte Myndighed til, en Myndighed, der var
endnu större end Kongens. Kongens Feltherrer
var ikke engang vante til at lystre ham. For
at faa Bugt med disse vilde, utæmmelige,
viljekraftige Mænd, maatte Gud sely træde til.
Den Tidsalders Gud var snarere Gudsmoderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
