Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Jeanne befrier Orléans og lader Kongen
salve i Rheims.
Den förste Nat, de slog Lejr, soy hun
fuldt rustet og havde ingen Kvinder hos sig;
men hun var endnu ikke vant til dette haarde
Liv og blev syg. Hun vidste derimod ikke,
hvad Fare var. Hun vilde have, at man skulde
gaa langs Flodens höjre Bred, den engelske
Side, tværs imellem de engelske Forter; hun
forsikrede, at de ikke vilde vove sig udenfor.
Man vilde ikke høre paa hende; man fulgte
den venstre Bred og gik over Floden to Mil
ovenfor Orléans. Dunois red hende i Møde.
»Jeg bringer Eder,« sagde hun, »den bedste
Hjælp, der hidtil er ydet nogen, Himmerigs
Konges Hjælp. Den kommer ikke fra mig,
men fra Gud selv. Paa den hellige Ludvigs
og den hellige Karls Forbön har han fattet
Medlidenhed med Byen Orléans; han vil ikke
finde sig i, at Fjenden skal have baade
Hertugens Legeme og hans By.«
Hun drog ind i Byen den 29. April
Klokken 8 om Aftenen; men det gik meget
langsomt; hun kunde ikke komme frem for
Folkeskarerne. Man sloges om at komme til
at berøre blot Hesten. De saa’ paa hende,
»som om de saa’ Gud«. Hun talte venlig til
Folket og red lige hen til Kirken og derfra
til Skatmesteren hos Hertugen af Orléans, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
