Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
At Pigen var falden i Hænderne paa en
adelig Herre af Huset Luksemborg, en af
Hertugen af Burgunds Lensmænd, den gode
Hertug, som man kaldte ham, var en stor
Prøvelse for Tidens ridderlige Aand. Hun var
Krigsfange, en ung Pige, endog meget ung,
Jomfru, fremfor alt, blandt ædle Riddere; hvad
kunde hun have at være bange for? Man talte
kun om Ridderpligter, om Beskyttelse for
ulykkelig stillede Fruer og Jomfruer. Maréchal
Boucicaut havde stiftet en Orden med dette Maal
udtrykkelig for Öje. Medlemmerne havde i
deres grönne Vaabenskjold en hvid Dame, for
det förste fordi enhver Ridder rettelig skal
tilholdes at bevare og forsvare alle Fruers og
Jomfruers Ære, Stilling, Gods, Rygte og Liv ete.
Dertil kom, at Dyrkelsen af Jomfru Marie
voksede Dag for Dag; den var bleven den mest
fremtrædende Del af Religionen. Der blev flere
Fester for hende, saasom Bebudelsen,
Himmelfarten, Renselsen o. s. v. Allerede i det tolvte
Aarhundrede var den ubesmittede Undfangelse
næsten bleven en Trossætning. Först idet 17.
Aarhundrede begyndte hendes Stjærne at blegne.
Af disse Grunde synes Jomfrueligheden at
maatte være en ukrænkelig Beskytter for Jeanne.
For at forstaa det følgende maa man kende
det ejendommelige Misforhold, der var mellem
Tidens Tankesæt og dens Sæder. Vi maa, hvor
stødende man end finder Modsætningen, stille
Tidsalderens usle Virkelighed frem lige overfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
