Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
sine helliges Skuldre. Alverden saa’ i den ny
Orden den Sejr, som den blonde Skönhed,
Nordens unge blomstrende Skönhed hayde vundet
over Sydens mørke Skönheder. Det saa’ ud,
som om den flamske Prins for at trøste
Flamlænderne hayde henvendt de Ord til dem, der
kunde udtydes paa to Maader: »Autre n’auray.«
Under disse ridderlige Former, som var
en kejtet Efterligning af Romanerne, var
Flanderns Historie i dette Tidsrum i Grunden kun
en stöjende lystig og raa Kermesse. Under
Paaskud af Turneringer, Kamplege og
Gæstebud som Ridderne af det runde Bords skjulte
der sig i Virkeligheden kun Elskovsæventyr,
flygtige og simple Kærlighedsforbindelser og et
Fylderi uden Ende. Tidsalderens virkelige
Valgsprog var det, som Sire de Ternant vovede
at tage ved en Lansebrydning i Arras: »Naar
jeg faar alle mine Lyster tilfredsstillet, bryder
jeg mig ikke om andre Goder.«
Hvad der overrasker En, er, at under alle disse
vanvittige Fester, denne ødelæggende Pragt,
stod Greven af Flanderns Sager stedse bedre
og bedre: Hvor meget han end gav bort, tabte
eller kastede ud af Vinduet, fik han bestandig
mere og mere. Han blev tyk og fed midt under
den almindelige Ødelæggelse. Kun Holland var
ham i Vejen; men uden stor Ulejlighed fik han
de to Stillinger, Namur og Peronne, der
beherskede Sonne og Maas. Englænderne skænkede
ham foruden Peronne endvidere Bar-sur-Seine,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
