Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8S8
som det egentlig kom an paa ved Anklagen,
de havde faaet godt Hold i hende. Der
var ingen Mulighed for at lade hende gaa og
gælde for en Heks, for en Djævelens
Tilhænger, denne kyske og hellige Pige; det
maatte man give Afkald paa; men i selve
denne Hellighed, i alt det mystiske var der
en Side, hvorfra hun kunde angribes. Den
hemmelige Røst, som hun stillede lige med
eller over Kirkens Lærdomme, over
Myndighedens Hævd, det fri Kald fra Himlen,
Aabenbarelsen, men kun den personlige,
Lydigheden mod Gud; hvilken Gud? den i det
indre leyende Gud?
Man sluttede disse förste Forhør med at
spörge hende, om hun vilde underkaste sig
Kirkens Afgörelse med Hensyn til alt, hvad
hun havde sagt og gjort. Hun svarede hertil:
»Jeg elsker Kirken og vilde göre alt, hvad
der staar i min Magt for at støtte den. Hvad
de gode Gærninger angaar, som jeg har gjort,
henholder jeg mig til Herren, som har sendt mig«.
Da man gentog Spörgsmaalet, gav hun
ikke noget andet Svar, men tilföjede blot:
» Vorherre og Kirken er ét«<.
Saa sagde man til hende, at man maatte
skelne derimellem, at der var en sejrende
Kirke, Gud, alle Helgenerne og de frelste Sjæle,
og en stridende Kirke, det vil sige Paven,
Kardinalerne, Gejstligheden, de gode kristne,
naar denne Kirke bliver /ovlig samlet, kan den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
