Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
saaledes som man hayde lovet. hende?....
Der kan ikke være Tvivl om, at Fangen tidt
gjorde sig selv disse Spörgsmaal; at hun ganske
sagte og blidt har indladt sig i Kæremaàl med
disse Helgener og Engle. Og Engle, som ikke
holder deres Løfter, er det virkelig Lysets
Engle? Man maa haabe, at disse Tanker ikke
fór hende gennem Sjælen.
Hun havde én Bagdör, ad hvilken hun
kunde slippe ud. Det var ikke ligefrem at
tilbagekalde, hvad hun havde sagt, ikke at
holde fast ved sine Paastande, men at sige:
»Det forekommer mig.« Lovens Mænd fandt
det ganske i sin Orden, at hun sagde dette
lille Ord, det var Lohiers Mening. Men kunde
hun udtale en saadan Tvivl? Var det i
Grunden ikke det samme som at fornægte, at
afsværge den smukke Dröm om de himmelske
Venner, at forraade de kære Søstre der
oventil? Nej, saa maatte hun hellere dø.... Og
den ulykkelige, som var forstødt af den synlige
Kirke og forladt af den usynlige, af Menneskene
og af sit eget Hjærte, gav virkelig fortabt...
Og det gik med Legemet som med den sig
selv svigtende Sjæl.
Det hændte sig netop den Dag, at hun
hayde spist af en Fisk, som den barmhjærtige
Bisp af Beauvais havde sendt hende; hun hayde
Grund til at tro, at den var forgiftet. Bispen
kunde kun vinde ved hendes Død; saa var
den indviklede Proces sluttet, og Dommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
