Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
i Liyet paa dem, og det var ikke utroligt, at
det kunde ske igen; rigtignok laa hun i
Lænker, men kunde hun ikke göre det, saa kunde
Djævelen, hvis Udsending hun var. De gjorde
sig 1 det mindste Umage for at tro paa det
og at udsprede denne Tro.
Der var imidlertid én Vanskelighed derved;
det var den, at man sagde, hun var Jomfru;
det var vitterligt og fuldstændig godtgjort, at
Djævelen ikke kunde indgaa Pagt med en
Jomfru. Englændernes bedste Hoved, Regenten
Bedford, besluttede at bringe Klarhed herover.
Hans Hustru, Hertuginden, sendte Koner hen
i Fængslet, og de erklærede, at hun virkelig
var Mø. Denne gunstige Erklæring vendte man
pludselig mod hende; man tyede til en anden
Overtro. Man uddrog den Slutning, at det
netop var denne Jomfrulighed, som udgjorde
hendes Styrke og Magt. At frarøve hende den
var at afvæbne hende, bryde Trolddommen,
sætte hende ned i Klasse med andre Kvinder.
I denne Fare havde den stakkels Pige
ikke andet Forsvar end sin Mandsdragt; men
det var löjerligt, det var aldrig faldet nogen
ind, hvorfor hun vilde beholde den paa. Baade
Venner og Fjender var forargede derover. Lige
i Begyndelsen af sin Fremtræden havde hun
været nødt til at göre Rede for sine Grunde
over for Kvinderne i Poitiers. Da hun blev
fangen, og de gode Damer i Luksemborg tog
sig af hende, þad disse Damer hende om at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
