Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
egen Moder, Burgunderne og Englænderne, som lod
den knap et Aar gamle Prins Henrik af England
udraabe til Konge — mod sig. Ved Jeanne d’Arcs
Hjælp lykkedes det ham imidlertid, og tilsidst ejede
Englænderne kun Byen Calais. Hans sidste
Regeringtid løb fredelig af. Han ordnede Pengevæsenet og
Retsplejen, men hans Hovedfortjeneste er den
»pragmatiske Sanktion«, en Overenskomst med Paven,
hvorved der sikredes den franske Kirke store
Friheder. Hans sidste Aar formörkedes ved hans Sön,
Ludvig den Ellevtes Anslag imod ham. Han døde 1461.
Dominikanerne, i Danmark kaldet Sortebrødrene
efter deres Ordensdragt. Denne Munkeorden er stiftet af
en fornem Spanier Dominikus 1215 og havde meget
strænge Bestemmelser for Brødrene, saasom stadig
Tavshed og Faste, fuldstændig Afholdenhed fra Kødspiser.
Den skulde tillige præke for Folket; endnu i
Dominikus’ Tid blev det bestemt, at Medlemmerne slet intel
maatte eje, men at de skulde leve af Tiggeri. Paa
Grund af disse to Bestemmelser fik de meget stor
Indflydelse paa Befolkningen. Ordenen har virket
meget paa den ydre Mission; men én Forhandelse
klæber ved den, nemlig at den skulde opspore
Kætterier; den kom derved til at staa i Spidsen for
Inkvisitionen, en af Middelalderens værste Svøber.
Franciskanerne, 1i Danmark Graabrødre efter deres
Dragt, er stiftet omtrent samtidig med Dominikanerne
af Franciscus af Assisi; deres Ordensregler var endnu
strængere end hines; de maatte ikke en Gang røre
ved Penge. Ligesom Dominikanerne kom de dog
snart i Forfald i saa Henseende. Hvad der er sagt
om D. gælder i det væsentlige ogsaa om F.
Guise (den Store). Hertugerne af Guise var en
mægtig Slægt, en Sidelinie af det løthringske Hus.
Ved personlig Skönhed, ubetvingeligt Mod og trofast
Vedhængen ved den katolske Religion have de snart
som ansete gejstlige, snart som Statsmænd og Krigere
spillet en vigtig Rolle i Frankrigs Historie i det 16.
Aarhundrede og ofte haft næsten större Magt end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
