Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
rielle Udvikling. Jeg maa nu overlade Brugspatronerne
og Millionærerne i Gøteborg til Skjæbnen.
Mest Storskov er endnu i Norrland. Den synes
der uudtømmelig. Og der kommer det bedste og
haardeste Tømmer fra, „all clas schöne Hoh11, som jeg
hørte en hollandsk Rejsende af Faget sige (vi maatte
tale Tydsk sammen). Men der er Egne der, hvor den
nu ryddes kvadratmilevis. Hvorledes skal Bonden, som
der oppe ellers ikke let tjener ligefrem Penge paa sin
Skov, staa imod, naar en Handelsudsending byder ham
klingende Skillinger for alt hvad der gror paa et
hemman? Skillingerne lever han snart op, og har
dømt sig selv til at kjøbe, hvad han før havde gratis.
Imidlertid er der dem, der ler ad al Fare, og regner
Norrland for uudtømmeligt til evig Tid.
En Ødelæggelse for Skovene bliver der efter Folks
Mening snart sat Stopper for, idetmindste udenfor
Norrland. I Norge er der nok allerede Bøder paa.
Det er den Skik at „svedje."’ Svedjeland er Jord,
hvor Træerne fældes, ligger hen at tørre, og saa
brændes, saa kun store Stammer levnes; i Asken saaes da
(uden Pløjning), men kun et Aar; derefter er Jorden
ubrugelig; Korn gror ikke mer, og Træer først saa
sent, at i mange Egne svedjet Land regnes som ødt
for bestandig. Dog siger Linné, at i Småland kan
svedjes paa samme Jord med 20—30 Aars Mellemrum.
Skovbrandene regnedes for mindre tilintetgjørende end
Svedjning, fordi de siges ikke i den Grad at „brænde
Jorden" (Rødder, Græstørv, Smaavækst, Plantelevninger);
de gjør den ikke saa uduelig til ny Skovvækst.
Svedjning er en magelig Maade at faa Høst paa for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
