Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
vældige "Vandspejl, under høje Strande, saaes sølvhvidt
i Aftenlys og stille Luft, brednende længer borte, uden
Grændse i Nord. Snart er Banen helt nede ved
Stranden, der her, ved Sydenden, er lav og flad. Med
Forundring saa jeg i den stille Sø en „Bølgebryder"
(Stendæmning) lagt lidt fra Land for at forsvare
Jernvejen mod Søen, naar det stormer fra Nord.
Straks efter, henved 7, var Toget i Jönköping,
ved Søens sydvestlige Hjørne (saa nordlig som Skagen).
Man kommer forbi Havnedæmningen, hvor det for en
Dansk er underligt at se et Fyrtaarn ud mod en Indsø,
og saa til Banegaarden mellem Byen og Søen. Det
første, man faar at se, er til venstre det elegante,
fabelagtig store Hotel; lige for sig andre store
Bygninger, som i en elegant Hovedstad, Træhusene lige
saa kjønne som Stenhusene; og ned mod Søen en stor
smuk Esplanade med Bænke og Spaserende, men
Udsigten over Vetter nu afskaaren ved den høje Jernvej.
For over 100 Aar siden omtales Jönköping i Linnés
Rejseoptegnelser kun som „temmeligen väl byggel,
fastän af trähus", dog til samme Tid af den franske
Hejsende Outhier som en smuk Stad. Linné siger, at
Gaderne var brede, og at 2den våning plejede at naa
frem over 1ste; det sidste passer ikke mer. En anden
Gang siger han: „Jönköpings stad låg om
sommar-tiden, clå vattnet på Vattern stod Mart som en
spegel, artigare än någon annor stad i riket. Men
i annat våder ocli i annor tid lärer han mista mycket
af sin behagelig a situation." Paa Esplanaden
spaserer og sidder Folk til langt ud paa Aftenen, medens
Musik spiller i Hotelhaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
