Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Lugt. Hvor Jorden ligger saa tynd over
Fjeldgrunden, virker Tørken umaadelig.
Søndag den 9de August tog jeg i Storm og
Bygevejr nord til Lysekil, en bittelille By med Badested.
Kl. 1 var jeg der. Himlen klaredes. Blæsten minskede
lidt. Jeg dvælede ikke, men begyndte min Vandring
nord op gjennem Vikverjernes Land fra Ende til anden.
Jeg vidste ikke, hvorledes der saa ud inde. En Stund
laa Gullmarsfjord tilhøjre. Jeg gik et Par Mil mellem
de uafladelige aldeles nøgne låve Graastensbjerge, paa
Størrelse med meget store jydske Bakker; runde
Kuller, dog ogsaa lodrette Fjeldvægge, hvorfra sine Steder
uhyre Blokke var styrtet ned og laa til ben ved Vejen.
Mellem disse berg drager sig smale Dale, gjerne
aldeles flade i Bunden, bördige, ypperligt sädesfelt, ogsaa
Eng, stundom en Smule Tørvemyr. Det er tydeligt,
at dette er gammel Skjærgaard, at Dalene har været
Sunde, at Bunden er bleven saa flad ved Bundfældning
i Vand; Brændinger har bruset om Kullerne, dengang
Skjær og Holme. Hvis „vattenminsheIsenu
(Landhævningen) ikke standser, bliver i Aartusenders Løb
Skjærgaarden derude Land som dette. Et Par Mil fra
Havet kommer man tit op paa større Lyngflader med
lavere Agersletter imellem, dog ikke større, end at berg
ses omkring eller til en eller anden Side.
I Begyndelsen vækkedes Sindet. Men snart blev
Vandring i dette Kampestensland trættende. Det var
ikke som Vermland. Snart sagt ikke ret svensk.
Ingen Elv, ingen Fos; smaa udtørrede Vandløb; knap en
liden Sø. Ingen larmende Sagværk og Jernbrug; aldrig
et. Ikke Spor til Stavgjærder; uendelige Hegn af op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
