Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
hanske. Og han følte sig glad og tryg i det samme
ved sit hop over i det fremmede sprog. Rigtignok
skjønte han ingenting av mandens protester, men
hvergang den anden hadde snakket ut, kom han
med sit quattro og sine fire fingre.
«Non antica!» slængte han flot ind.
Men butiksmanden bedyret, antica. Quattro, sa
Helge for sidste gang — nu hadde manden bare
fem fingre i luften. Da Helge vendte sig mot døren,
ropte manden paa ham — han akcepterte. Spræt*
tende glad tok Helge mot tingesten, som var blit
tullet ind i lyserødt silkepapir.
For enden av gaten skimtet han kirkens mørke
masse mot himmelen. Han gik fort. Og han skyndte
sig over den første del av pladsen, der hvor butik*
kerne laa med lyse ruter og trikkerne hvislet forbi —
ind mot de to halvrunde arkader, der liksom la et
par krokede armer om en del av pladsen og drog
den ind i stilhet og mørke, ind mot den vældige
mørke kirke, som skjøv sin brede trap nedover torvet
helt ut i en muslingformet tunge paa midten.
Svart mot himmelens lysdunkle hvælv stod kir*
kens kuppel og helgenhærens stafuegeledder bortover
buegangenes tak — og trækroner og huser uregel*
mæssig stablet op over høiden bakom. Gaslygterne
hadde liksom ingen magt her; mørket sivet ut mel*
lem arkadernes søiler — vældet nedover trappen fra
kirkens aapne forhal. Helge gik stille opover, helt
til kirken, og tittet ind mot de stængte malmdøre.
Og han gik tilbake igjen, til obelisken midt paa
pladsen og stod der og stirret mot den mørke kirke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
