Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
kvelden før ventet paa ham deroppe ved det sprin*
gende væld under stenekene.
Han vendte sig til Jenny Winge, og han visste
ikke av, at hans øine og hans stemme bad for hans
lille glæde:
«Her oppe stod jeg igaaraftes og saa solen gaa
ned. Jeg syntes, det var saa rart —. Ja jeg har nemlig
arbeidet for det i aarevis — jeg maatte hit for mine
studiers skyld — jeg skulde liksom bli arkæolog, men
jeg har maattet være lærer, helt siden jeg tok anden*
eksamen. Jeg har jo altid ventet paa den dagen, jeg
skulde komme hit — liksom præparert mig. Og saa
da jeg stod her — saan pludselig —. Det var, som jeg
var aldeles uforberedt.»
«Ja,» sa Jenny. «Jeg forstaar det nok.»
«Forresten, like fra jeg kom ut av toget igaar — saa
de ruinerne av termerne like overfor — solen over de
svære gule ruinerne — midt imellem de flotte nye
bygningerne med kafeer og kinematografer — spor*
vognene paa pladsen og anlægget og det deilige
springvandet, som der er saan masse vand i—. Jeg
syntes netop det vars aa vakkert med de gamle mu*
rene midt i de moderne kvartalerne og bytrafikken
omkring.»
«Ja,» sa hun glad i stemmen og nikket. «Jeg liker
det, jeg og.»
«Og saa gik jeg nedover. Alt det ny og gamle om
hinanden. Og springvand overalt, som rislet og randt og
plasket. Jeg gik like ut til San Pietro ; det var mørkt,
da jeg kom dit, og jeg stod og saa paa de to fon*
tænerne der. De springer vist hele natten her i
byen?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
