Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
mot gaarden med vasketøiet og blomsterpotterne paa
balkonerne. Familien midt imot hadde to smaabarn,
gut og pike, saan seks*syv aar. Naar de kom ut
paa sin lille altan, nikket og vinket de til Helge, og
han vinket igjen. I det sidste hadde han ogsaa be*
gyndt at hilse paa deres mor. Dette lille hilsebe*
kjendtskap gav ham saan en god, hjemlig følelse. —
Foran ham stod Cescas vase; han passet paa at fylde
den med friske blomster altid. Og signora Papi var
flink til at forståa hans italiensk. Det var for hun
hadde hat danske legerende, sa Cesca — danske kan
ikke lære fremmede sprog.
Naar signoraen hadde været et ærinde inde hos
ham, blev hun bestandig staaende en evighet borte
ved døren og snakke. Mest om «kusinen» — «che
bella», sa signora Papi. En gang hadde frøken Jahr*
mann været oppe hos ham alene og en gang sam*
men med frøken Winge — begge ganger for at be
ham hjem til dem. — Naar fru Papi saa tilslut av*
brøt sig selv og lo — her stod hun og forstyrret
ham i skrivningen — og forsvandt — saa la Helge
sig bakover i stolen med armene bak nakken. Han
tænkte paa sit værelse hjemme— ved siden av kjøk*
kenet, hvor mor og søster gik og snakket om ham,
høit, bekymret, misbilligende. Han kunde høre hvert
ord — som han vel skulde. Aa —. Og hver dag
hernede blev en dyrebar naade. Endelig, endelig
fik han ha fred — kunde arbeide, arbeide.
Ettermiddagen gik i museer og biblioteker. Men
i skumringen, saa ofte han syntes, det gik an, stak
han op til de to malerinder i Via Vantaggio og
dråk te.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
