Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
En dag i juleuken kom Gram ind paa trattoriet.
Heggen og Jenny sat der, men de saa ham ikke, og
mens han hængte fra sig yttertøiet, hørte han Heg*
gen si:
«Det er sgu en slem dreng.»
«Uf ja — ækkel,» sukket Jenny.
«Og saa taaler hun det fanden ikke. I denne
sciroccoen — hun blir som en fille imorgen natur*
ligvis. Ikke bestiller hun vel no heller da — bare
flyr med denne fyren —.»
«Nei bestiller? — Men jeg kan jo ikke gjøre
nogenting. Hun trasket gjerne herfra til Viterbo
med ham i de fillete lakskoene sine trods scirocco
og alting — bare fordi den fyren kan fortælle hende
om Hans Hermann.»
Gram hilste i forbigaaende. Frøken Winge og
Heggen gjorde en bevægelse, som de ventet, han
skulde sætte sig hos dem. Men han lot, som han
ikke saa det — gik og satte sig med ryggen til dem
længere oppe i lokalet.
Han forstod, de snakket om Fransiska Jahrmann.
Han kunde ikke la være — omtrent daglig gik
han bort i Via Vantaggio. Nu sat Jenny Winge
næsten altid alene hjemme — sydde eller læste. Hun
lot til at bli glad, nåar han kom. Forresten syntes
han, hun var blit litt forandret i det sidste. Hun var
ikke saa kjæk og bestemt til at uttale sig mere —
ikke oplagt til at diskutere og docere heller. Det
var næsten, som hun skulde være en liten smule trist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
