Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
pel ha ønsket, hun skulde bli lykkelig, da hun giftet
sig med en anden? Men det gjorde jeg aldeles
ikke —»
«Det hadde nu vel ogsaa været svært meget
ædelhet,» sa Jenny og smilte.
«Jeg vet ikke. Saan skulde man vel føle, hvis
man virkelig elsket. Ikkesandt? Men vet De, hvad
jeg synes er rart? At mødre altid er saa litet venlig
stemt mot sine sønners kjærester? For det er de
altid.»
«En mor synes vel, ingen kvinde er god nok til
gutten hendes.»
«Jamen det er ikke saan, nåar døtrene forlover
sig. Jeg saa det med den ækle, rødhaarete, blekfete
kappelanen. Jeg har aldrig sympatisert med min
søster. Men allikevel, nåar jeg tænkte paa, at den
fyren skulde — æsch. Naar han sat hjemme og klinte
med hende.
Nei De, jeg har sommetider tenkt: Kvinder,
som har været gift en tid. De blir meget mere
kyniske, end vi mandfolk nogensinde. De sier det
ikke, men jeg merker det allikevel, hvor de er blit
kyniske paa bunden. Det hele er bare en forretning
for dem — og nåar datteren gifter sig, er de glad,
nu er hun læsset paa nakken av en fyr, som kan
slæpe paa hende og fø hende og klæ hende, og
det, at hun maa finde sig i litt egteskap til veder*
lag, er allikevel ikkeno at bli høitidelig over. Men
nåar en søn for det samme vederlag tar paa sig slik
en bylt, er de selvfølgelig ikke henrykt. Tror De
ikke, der er noget i det?»
«Sommetider,» sa Jenny.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
