Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
ind til sig. Hans arm laa saa haardt under hendes
bryst, og han kysset hende saa knugende og vold*
somt, at hendes hjerte tok til at slaa sterkt og ræd.
Og hun følte vrede mot sig selv, fordi hun ikke
kunde la være at være bange.
«Kjære gutten min,» hvisket hun i mørket, fordi
hun vilde tvinge sig selv til at være rolig.
«Vent litt,» hvisket Helge, da hun vilde tænde.
Og han kysset hende som før. «Ta paa dig den
geishadragten, du er saa søt i den — jeg skal sætte
mig ut paa balkonen saalænge.»
Jenny byttet dragt i mørket. Og hun satte te*
våndet over og ordnet vaserne med anemoner og
mandelgrener, før hun hentet ham ind og tændte
lampen.
«Aa Jenny —» han tok hende ind til sig igjen.
«Du er saa vakker. Alting er saa vakkert hos
dig. Aa det er deilig at være hos dig. — Gid jeg
kunde være hos dig bestandig —»
Hun la begge sine hænder om hans ansigt.
«Jenny — ønsker du det — at vi kunde være
sammen altid —»
Hun saa ind i hans vakre, gulbrune øine
«Ja Helge. Ja du, jeg gjør det.»
«Vilde du ikke ønske, den aldrig tok slut, denne
vaaren hernede — vor våar?»
«Jo.» Hun kastet sig pludselig ind til ham.
«Aa ja Helge.» Og hun kysset ham, og hun lot
sine halvaapne læber og lukkede øine be om mere
kys. For det var liksom hans ord om deres våar,
som aldrig burde ta slut, vækket en liten angsfuld
smerte — denne våar og deres drøm tok slut —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
