Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
hadde levet dernede. Saa uten sammenhæng med
hendes liv her i hjemmet — før. Og nu.
Brevet blev bare klagende længsel.
11.
Jenny hadde leiet atelier. Og hun gik der og
ordnet og satte istand. Om ettermiddagen kom Kal*
fatrus og hjalp hende.
«Du er blit saa falig langbeint, Kalfatrus — jeg
var nære paa, jeg skulde sagt De til dig, get, først
jeg saa dig.»
Gutten lo av det.
Jenny spurte ham ut om alle hans bedrifter, mens
hun hadde været borte, og Nils fortalte. Han og
Jakop og Bruseten — det var to nye gutter, som
var kommet ind i klassen om høsten — hadde levet
vildmandsliv i tømmerkoierne i Nordmarken, og
deres eventyr var over al maate. Jenny undret, mens
hun gik og hørte paa, — mon det blev stort mere
Nordmarksturer med Kalfatrus og hende —.
Hun drev utover Bygdø om formiddagene —
alene i det hvite solskin. Jorderne laa saa bleke
med det døde gulhvite græs. I skogranden mot
nord laa der gammel sne endda under de jernsorte
graner. Men i sydbakken skinnet løvtrærnes nakne
grener mot solluften og lunt ned i det gamle lunkne
løv piblet dunede blaaveisknopper. Der var saa megen
fuglefløit allerede derute —.
Helges brever læste hun om og om igjen — hun
bar dem paa sig. Hun længtes efter ham, sykelig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
