Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
meget mere synd paa din far end du — og jeg
aner.»
Saa kysset de hinanden og glemte at snakke
mere om Gert Gram.
«De vet ingenting hjemme hos dig?» spurte
Helge.
«Nei da,» sa Jenny.
«Men i førstningen du — da jeg adresserte alle
brevene mine hjem til din mama — spurte hun
aldrig, hvem det var, som skrev slik til dig hver
eneste dag?»
«Nei da. Min mama er ikke slik.»
«Min mama,» sa Helge pludselig heftig. «Mor
er nu sletikke saa taktløs heller, som du vil ha til.
Du er nu ikke retfærdig mot mor stakkar da — jeg
synes for min skyld kunde du la være at snakke
slik om hende —.»
«Men Helge!» Jenny saa op paa ham. «Jeg
har jo ikke sagt et ord om din mor jo!»
«Du sa: min mor er ikke slik, sa du.»
«Nei det gjorde jeg ikke. Min mor, sa jeg.»
«Min mor, sa du. At du ikke liker hende, faar
bli saa sin sak, skjønt endda kan du da ikke ha
grund —. Men du kunde gjerne huske paa, det er
min mor du snakker om. Og jeg er glad i hende
allikevel, slik hun er —.»
«Helge! Neimen Helge da —.» Hun stanset,
for hun følte, taarerne kom op i hendes øine. Og
det var saa nyt for Jenny Winge at feide taarer,
at hun tidde, skamfuld og forskrækket over det.
Men han hadde alt set det:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
