Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Naaja, jeg passet hende op en aften, hun gik fra
forretningen — snakket til hende. Stiftet bekjendt*
skap. Jeg forførte hende,» sa han lavt og haardt.
«Og saa giftet du dig med hende. For hun
skulde ha et barn. Det har jeg tenkt mig. Og
siden har hun pint og plaget dig i syvogtyve aar til
tak. — Vet du hvad, det er en temmelig haardhændt
retfærdighet, den du tror paa.»
Han smilte træt: «Jeg er nu ikke saa gammeldags
Jenny, som du vist tror. Jeg ser ikke nogen synd i
at to unge mennesker, som elsker hinanden og føler,
at de hører sammen, gir sig hen til hinanden under
lovlig eller ulovlig form. Men jeg forførte virkelig
Rebekka. Hun var uskyldig, da jeg møtte hende
— ikke bare saan rent legemlig mener jeg. Jeg
saa, hvordan hun var — hun ante det ikke selv.
Jeg forstod, hvor hun var lidenskabelig, hvor skin*
syk og tyrannisk hun vilde bli i sin kjærlighet —.
Men jeg gav pokker i det — det smigret mig, at
det var mig, denne vilde lidenskap gjalt — at jeg
eiet denne deilige piken saa absolut. Og det var
selvfølgelig aldrig min tanke at bli bare hendes,
slik som jeg visste, hun vilde fordre. — Ja ikke at jeg
netop tænkte at forlate hende —. Men jeg mente, jeg
skulde nok forståa at hævde mig, holde unna vort
forhold det, jeg ikke vilde gi hende — mine interesser,
mit arbeide — mit egentligste liv — skjønt jeg visste,
hun vilde forsøke at ta det alt. Det var jo hestedumt
av mig — jeg visste, jeg var svak og hun sterk og
hensynsløs. Men jeg beregnet, hendes større liden*
skap skulde gi mig, som paa enkelte punker var
forholdsvis kold, et overtak —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
