Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Gert Gram nikket. De hadde sat sig i sofaen,
tæt ind til hinanden. Jennys hode laa mot hans
bryst, saa han ikke kunde se hendes ansigt.
«Du — jeg var paa Bygdø idag Gert. Jeg gik
der som vi gik forleden. Vi tar ditut sammen igjen
snart — ikkesandt — skal vi gjøre det iovermorgen,
hvis veiret holder? Og saa tinder jeg paa noget
at si hjemme, saa vi kan bli sammen hele kvelden
— vil du? Du er vist lei for, jeg maa gaa saa
straks igjen — er du ikke?»
«Kjære Jenny min, det har jeg jo sagt dig saa
tusen ganger —,» og hun jhørte paa hans stemme,
at nu sat han der igjen med sit sørgmodige smil:
«Jeg er dig taknemlig for hvert eneste sekund av
din tid, som du skjænker din ven —.»
«Ikke si saan Gert,» bad hun forpint.
«Hvorfor maa jeg ikke si saan, nåar det er til*
fældet? Elskede lille min pike, tror du nogensinde
jeg glemmer, at alt du har git mig, det var en
fyrstelig naade, som jeg aldrig kommer til at for*
staa, du kunde gi mig —.»
«Gert —. I vinter, da jeg forstod, hvor du holdt
av mig — hvordan du holdt av mig — saa sa jeg
til mig selv, at det maatte være forbi. Og saa for*
stod jeg, at jeg kunde ikke undvære dig — og saa
blev jeg din. Var det nogen naade? Naar jeg
ikke kunde slippe dig?»
«Det er jo det Jenny — at du kom til at elske
mig slik — som jeg kalder en ufattelig naade.»
Stum smøg hun sig ind til ham.
«Du unge deilige Jenny liten —.»
«Jeg er ikke ung Gert. Da du traf mig, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
