Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
Hvor vakker hun er, tænkte han, da hun snudde
sig mot ham. Slank og lys i det stramme staalgraa
— hun virket saa dameagtig, fin og tilknappet, kjø*
lig og stilfuld —. Og han vilde ikke tro, det han
selv hadde tenkt —.
«Var det forresten ikke en avtale, at du skulde ut til
frøken Schulin ieftermiddag og se sakerne hendes?»
«Jamen jeg gaar ikke.» Hun blev meget rød.
«Ærlig talt saa har jeg ikke lyst til at dyrke det be*
kjendtskap — der er vel ikke større ved hendes ting
heller —?»
«Nei det skal vorherre vite! — Jeg begriper bare
ikke, du fandt dig i hendes tilnærmelser igaaraftes.
Æsch, jeg vilde hellere spise en tallerken med
levende metemark —»
Jenny lo litt. Saa sa hun alvorlig:
«Stakkars — hun er vel igrunden ulykkelig —»
«Aæh — ulykkelig. — Jeg traf hende i Paris i
1905. — Det værste er, hun er vist aldeles ikke
pervers av naturen. — Bare dum — og forfengelig —.
Nu skulde det være kryt —. Hadde det været
moderne at være dydig, hadde hun sittet paa en
forhøining nu og stoppet barnestrømper — kanske
puslet litt med at male roser med duggperler paa —.
Og været den skikkeligste av alle Johanne Loviser
i Dannevaag —og glad til —. Men da hun slåp
ditned fra de etatsrøtterne, hun er rundet av —
saa skulde hun være med paa noterne — frigjort og
malerinde — og syntes, hun maatte skaffe sig en
elsker for sin selvagtelses skyld. — Og saa faar hun
uheldigvis tak i en klods, som faar hende i om*
stændigheter — og er gammeldags og vil, de skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
