Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
kunde komme imellem os. Jeg syntes, du var for
god til andet —. Aa, herregud, hvor jeg vilde
ønske, det ikke var blit forandret —.»
«Nu har jeg ingen følelse av, at det nogen gang
har været anderledes,» sa han sagte. «Jeg elsker
dig. Og jeg tror, du trænger mig. Jeg er saa sikker
paa, at jeg kan faa dig til at bli lykkelig igjen. Og
bare du det blir, saa har du gjort mig lykkelig.»
Jenny rystet paa hodet:
«Hadde der bare været det mindste igjen av
min tro paa mig selv. — Hadde jeg ikke følt mig
saa uoprettelig ferdig — saa kanske. — Men, Gun*
nar — nåar du snakker om, at du elsker mig — saa
vet jeg, at det du holder av hos mig, er dødt og
ødelagt. — Og saa er det jo bare det samme igjen
— du er forelsket i noget du drømmer dig til hos
mig — kanske noget, jeg har været eller kunde blit
—. Men allikevel —en dag kommer du til at se
mig, som jeg er nu — og saa blir du bare ulykke*
lig du og —.»
«Hvordan det saa gaar, saa vil jeg aldrig komme
til at se det som en ulykke, at jeg elsker dig. Jeg
vet meget bedre end du selv, at slik du nu har det,
trænges der bare et puf, og du stuper — uti noget
aldeles vanvittig. Men jeg elsker dig — for jeg kan
se hele den veien, som har ført dig dit, og om du
stupte, saa fulgte jeg bare efter dig og forsøkte at
bære dig tilbake paa armene mine og elske dig
allikevel —.»
Da de stod oppe i gangen foran sine værelser
om natten, tok han hendes hænder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>