Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
Saa kysset han hende. Han hadde faat paa sig
ytterfrakken og stod med hatten i haanden. Endda
la han sig paa knæ foran sengen og skjøv armen
ind under hendes skuldre:
«Tak for mat, Jenny —. Kan du huske at det
sa jeg den første morgenen i Rom — derute paa
Aventin. — Husker du det?»
Jenny nikket nede i puterne.
«Sov godt da. Faa et kys til — saa, godnat da,
— deilige Jenny min!»
Borte i døren stanset han :
«Det er sandt du — porten — er der nogen nøk*
kei? Eller er det disse sedvanlige gammeldags med
klinke paa indsiden?»
«Ja det er av de almindelige,» sa hun, «— indenfra
lukker du op uten videre —.»
Hun blev liggende med lukkede øine. Men hun
saa sit eget legeme, slik det laa under teppet, hvitt,
vakkert nakent — en ting, hun alt hadde slængt fra
sig, som hun hadde kastet den flekkede hansken
om ettermiddagen. Det var ikke hendes mere.
Saa gav det et sæt i hende — hun hørte Heggen
komme i trappen — langsomt — aapne sin dør: Han
gik frem og tilbake derinde en stund — saa ut igjen,
op trappen til taket. Nu hørte hun hans hastige
skridt frem og tilbake over sit hode.
Hun var viss paa, at han visste. Men det gjorde
allikevel ikke større indtryk paa hendes trætte hjerne.
Hun følte ikke smerte længer. Det forekom hende,
at alting maatte synes ham likesaa selvfølgelig og
uundgaaelig, som det stod for hende selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
