Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - XI - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
kring hendes hode — løftet armene og saa saaret.
Nu slet han det lyseblaa silkebaand ut av hendes
underliv og bandt haardt over haandleddet.
«Ja ja hvor bor —»
Gunnar skrek pludselig til i raseri. Saa sa han
halvhøit :
«Jeg skal gaa. Bær hende ind da —» men han
tok hende selv i armene og gik mot hendes dør.
Da han saa den blodige seng, fortrak han pludselig
ansigtet. Saa snudde han og støtte op døren til
sit rum. Han la hende ned paa sin egen urørte seng.
Og han sprang ut.
Helge hadde gaat ved siden av ham, med mun*
den halvaapen som i et stivnet skrik. Men han
hadde stanset i Gunnars dør. Da han blev alene
med hende, sneg han sig bort og rørte med finger*
spidserne ved hendes haand. Saa faldt han sammen
paa gulvet, med hodet mot sengekanten og graat
skrikende, krampagtig av rædsel.
XII.
Gunnar gik utover den smale, græsgrodde vei
mellem de høie, lyskalkede havemure. Paa den
ene side laa kasernen, der maatte være en terrasse
indenfor — høit over hans hode stod nogen soldater,
som lo og smaasnakket. Paa hjørnet vippet en dusk
gule blomster, som vokste i en revne i murkanten.
Men paa den anden side av veien raket de vældige
gamle pinjer ved Cestiuspyramiden og den tætte
cypresskog inde paa kirkegaardens nye del op mot
den blåa og sølvskyede himmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
