Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 BJØRNSTJERNE BJØRNSON OG AULES TAD.
Aulestad om Vinteren.
Bjørnson har 8 Flagstænger rundt omkring paa sin
Gaardsplads. Det norske Flag har Hæderspladsen foran
og nærmest udover. Saa har man det danske, svenske,
tyske, engelske, franske, russiske, hollandske og
amerikanske. Det russiske og franske Flag pleier B. B. at
heise paa ’en og samme Stang som Symbol paa
Allian-een. Det hendte forleden, at disse to Flag var kommet
fra hverandre og paa hver sin Stang. Da maatte
Flag-heiseren gjöre sit Arbeide omigjen. Paa samme Stang
skulde de være.
Det er vanskeligt at si bestemt, hvormeget Jord
B. B. har dyrket op paa Aulestad, men om vi anslaar
det til 200 Maal, er det neppe for meget tat i. Straks
B. B. havde kjobt Gaarden, gik han igang med
Nydyrkning, og dermed er han vedblit i alle disse Aar.
Og de Aar, Erling B. havde Aulestad, blev
Jorddyrk-ningsarbeidet drevet med den samme Kraft som for og
siden. Disse Dyrkningsarbeider har B. B. fulgt med
levende Interesse, fra Aar til Aar og fra Dag til Dag.
Saa ivrig har han været, at han stundom selv til
stor Forbauselse for Forbipasserende — har tat Haand
med i Vaager og Jernspet. Dette at kunne lose en
Sten, se Jorden ren og Grøden i Vekst, at overvinde
Vanskeligheder og se den haandgribelige Frugt af
1 lænders Gjerning, det er en af Digterens største
Glæder. Det kan til sine Tider helt opta ham. I Ians
Opfatning er, at hvert Menneske burde befatte sig med
Jord. Dertil er vi Mennesker bestemt. De
Mennesker, som ikke steller med Jord, maa gi Afkald paa
megen sand og uforfalsket Glæde og Tilfredsstillelse.
Hermed hænger det ogsaa sammen, at en af B. B.s
Samfundsidealer er om muligt at skafte alle Jord under
Hænder. Statens første Skridt til Bedring af
Arbeidernes Kaar burde være at sørge for Jord til hver enkelt.
Det er vigtigere og burde gaa foran
Forsikringsrefor-merne. Og her bor Staten ikke spare paa Skillingen,
men træde til med Bevilgninger. Skal Arbeiderne
selv-betale Jorden helt ud, blir den for dyr for dem og
Byrderne for store. Og dertil blir det kun faa, som
kan bli delagtig i Jord. Den eneste Maade at faa
Jorden opdyrket paa er at gjøre det muligt for alle
arbeidsvillige I lænder at komme til. Det er ogsaa den eneste
Maade, hvorpaa den allerede opdyrkede Jord kan bli
holdt vedlige. Der maa gjøres noget ordentligt, 0111
ikke Bygderne helt skal bli tappet for sin Arbeidskraft,
den som alt Jordbrug er afhængig af.
»I Gaardsbruget er det serlig Opdyrkning af Jord,
som interesserer mig,« udtaler Bjørnson, »dette at bryde
nyt Land. Jeg kan nok si, at dette Arbeide er mig
kjærere end mine Boger. Ogsaa naar jeg opholder
mig udenfor Norge, er mine Tanker paa Aulestad. Min
Far var ogsaa en ivrig Jorddyrker. Folk fra de Kanter
kan nok fortælle derom. Det var ogsaa Interessen for
Jordbrug, som gjorde, at jeg kjøbte Gaard, og at jeg
kom til at kjøbe netop Aulestad, skrev sig fra, at jeg
interesserede mig meget for Bruuns og Jansons
Folke-hoiskole, i hvis Nærhed jeg ønskede at bo.«
Noget interessantere end at følge Bjørnson bortover
Jorderne og se paa Jordarbeide og Avling, skal
delledes længe efter.
Ja, her ser De, hvad som er igjen af udyrket
dyrkbar Mark paa Aulestad. Det er Strækningen
heroppe samt Randen der paa Nordsiden, som er under
Opbrytning. Nu skal De se Arbeidet derborte.
- Har Arbeiderne Dagbetaling?
- Akkordbetaling altid. Men jeg pleier at si til
Arbeiderne, at hvis Akkorden skulde vise sig daarlig
for dem, skal de faa Dagbetaling istedet.
- Der er altsaa snart ikke mere Jord at dyrke paa
Aulestad nu?
Nedenfor i det nedre Jorde er der en Strækning
i Flugt med det dyrkede Terræn, som nok med Fordel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
