Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helene.
Jeg forstaar nok, at det er mit vel, du vil
onkel, og du skal have tak for det, du har
villet gjøre for mig; men det, du tror var det
bedste, som kunde hænde, det vilde være det
værste af alt. Lykke og glæde kan Holger og
jeg ikke haabe stort af, det er sandt; men saa
kan vi da i det mindste dele sorgen med
hinanden, og det er da ogsaa et slags lykke i grunden.
Fru Voss.
Gud velsigne dig, kjære barn I
Holger.
Hvis det stod i menneskelig magt at redde
mig, saa maatte du kunne det.
Helene.
Vi skal ialfald ikke tabe modet, og saa vil
vi ikke tale mer om den ting. Nu spiser vi
mors middag og rejser herfra, og saa skal vi
følge onkels raad; inden løvet falder, rejser vi
til syden, du Holger og jeg som din hustru.
Hvem ved, om vi saa ikke til vaaren vender
friske og lykkelige tilbage.
Fru Falkenberg.
Stakkels barnl
Helene.
Nej, det skal du ikke sige, mor; jeg er slet
ikke at beklage. Naar barnet faar sin vilje,
græder det ikke, ved du, og slig vil nu jeg have
det, Skäl jeg sige dig. (til Anders, der kommer med den
anden kuffert). Naa Anders, gaar du endnu der og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>