Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 32 —
strene ossaa, før de ennu er rukket halt ut paa
bryggen.. . Vera skygger me haannen foransikte og leter
me øjnene mellem passagererne ombor — dér fik
hun øje paa mei
— og pludseli braa snur hun og gaar fort inover
bryggen igjen, fulgt a de to andre...
Hjerte tar til aa klappe i angest, graaten staar mei
i halsen — herre, herre _gud, hva er det naa som er
galt igjen!...
Fortapt og ulykkeli staar jei der og stirrer efter
henne til hun er forsvunnet — ser mei saa forvillet
omkring, og faar tilslut øje paa Erik og Gaard er et
stykke bortpaa strannvejen, henne ve den næste
bryggen. Jei skynner mei over lanngangen og
bortover til dem.
— Hvor gik Vera hen? spør jei.nervøst.
Det er Erik som svarer :
— Vera sa, at hvis du kom me baaten naa iste
denfor me jernbanen, saa ville hun ikke mere se til
den kanten hvor du er — det var det siste du hadde
loft henne igaaraft.es.
Jei stirrer forvillet paa Erik og paa Gaarder, vet
ingenting aa si, forstaar ingenting mere — og saa
sier Erik adjø og gaar bortover vejen, efter Vera og
de andre.
Uten aa si noe stiger saa Gaarder og jei i baaten
som Gaarder er kommen me for aa hente mei — og
baatmannen ror os ut Hvitstens-bugten og sydover
til Emmestad...
I gulrø aftensol ligger det hvite huse deroppe i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
