Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXIV
Dagen efter. (Manda 16de Jidi 88).
Det er saa smaat begynt aa skumre, klokken er
ni — og hun er ennu ikke kommen...
Blaagraa blank og stille ligger bugten og ljoren
utover i den fredelie sommeraften, og frem og
tilbake farer jei afsted deroppe mellem det hvite
huse og det graa veskure, me feberen brænnende
gjennem mit blo, stirrende fortvilet utover bugten
mot pynten derute tilhøjre — hun kommer ikke !...
Pludseli gripes jei af rædsel — : kansje kommer
hun slet ikke... kommer aldri mere... gidder ikke
éngang si mei at det er forbi — lar mei bare bli
løpende her frem og tilbake, nat og dag...
Og fortere og fortere farer jei afsted, op og ned,
op og ned — bloe brænner som ill gjennem n ine
aarer, jei vét ikke hvor jei skal venne mei hen, kan
bare fare afsted der, hændervridende, og be og tigge
henne om aa komme — : Vera ! Vera ! om du ikke
er gla i mei mer... om alt er forbi — aa kom
allikevel og si mei det!... ikke pin mei mer enn nød
vendi ? .. vær litt snil imot mei, jei ber dei saa
pént — og jei holler jo ikke dette mere ut !... Aah !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
