Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 116 —
blir saa uenie om hvorvidt det passer paa den det
skal gi, og lér og disputerer saa fillene flyr... og
Vera er ivrigst af dem alle.
Men borte ve vindue, ve det lille runne bore der,
sitter jei syk og forpint og halt fra mei sell — et
rasende håd er pludseli dukket op i mei til alle disse
glae menneskene, untagen henne — aah! der er
ikke det onde paa joren jei ikke skulle kunne gjøre
dem syns jei!... Jei forstaar at det er meningsløst,
men mere og mere æter hade sei inn i mei jo længer
jei sitter der, jei kan ikke for det! — aah! jo vonnere
jei har det, desto muntrere blir de... hvorfor er de
her! hvorfor gaar de ikke ! — og jei biter tænderne
sammen i håd, og stirrer fortvilet ned i bore...
Har de mærket det?— gud vet; men pludseli i en
pause sier Vera : « Naa gaar vi ut litt dere!)) og
springer idetsamme bort til vindue hvor jei sitter,
aapner det og hopper ut, og springer op a
græsplænen utenfor, mot vejen deroppe — fulgt i hælene af
mei naturlivis, og jei igjen af Bekkasinen og
Gaarder. Oppe paa Vejen braastanser Vera, de andre to
farer os forbi — og saa griper hun mei i armen — :
Ilva er det naa me Dem? spør hun og ser mei
bekymret inn i ansikte — og pludseli brister jei i
nervøs graat
— Det er bare det at jei hader alle mennesker
untagen dei ! stammer jei hulkende, og læner sykt
hode mit op til hennes skulder.
— Stakkars, stakkars dei ! sier liun stille og
stryker mei bløtt paa kinne ; stikker saa kjærli sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
