Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 159 —
og jei blir gaaende der og se og se paa det vidun
derlie ansikte — og fatter ikke, at hun kan være
gla i mei !...
Da vi skimter Vestby vejen mellem træerne stanser
jei angest og ser paa benne — : Vera ! si adjø til mei
hér,vil du ? for naar vi naa kommer ut paa vejen saa
kan vi det ikke mer — han kan jo komme liva øjeblik
som helst... ?
— Adjø! sier hun kjærli me sine arme om min
hals og sit kinn mot mit — ikke vær naa saa
bedrøvet... det er ikke saa længe til imaaren.
— Kommer du sikkert imaaren.
— Aldeles sikkert! du kan stole paa mei denne
gangen.
— Aa Vera, kys mei ?
— Jei tør ikke ! sier hun nervøst og ser sky paa
mei.
— Jamen naa tror jei ikke der er farli mere... ?
— Nej, jei tør ikke... naa gaar jei jo like til ham !
— adjø ! — og hun kysser mei paa kinne.
Stille gaar vi saa ve siden a hverandre bortover
vejen uten aa si noe, og jei gaar igjen der og ser paa
hennes ansikt. Men der er ingen hvile, ingen glæde
ve det mere ; hun gaar jo der nervøs og uroli og
tænker paa ham som hun skal møte...
— Vera ? faar jei ta haannen Deres ? spør jei
sagte, og hun gir mei den distræt — men jei føler
det allikevel som en trøst aa holle i den. Saa
pludseli ve en svingning af vejen faar vi se liam
komme, tyk og lire, i lys vaarfrak og bløt brun
filthat som er brættet ned over øjnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
