Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 206 —
paa henne, og kan bare stirre fortapt inn i disse
elskede øjne som er gla i mei — og fatter det ikke,
at jei skal være lios henne inatt...
Pludseli sier Vera me et ømt smil:
— Naa vil vi spille Dem ! — og liun rejser sei og
gaar bort til pianoe og stiller sei op ved siden a
Bekkassinen og faar henne til aa akkompagnere sei
— og synger saa me sin lyse rene klangfriske
stemme, mens de store kjærlihetsfulle øjnene hviler
i mine me et uttryk af øm sorg — :
Til henne sto mine tanker,
hver en sommerlys nat.
Men vejen den gik til elven
gjennem det duggede orekrat.
Hej ! kjenner du gru og sange ?
kan du kogle den dejlies sinn,
saa i store kirker og sale
hun mener aa følle dei inn ?
Jei måned den vaate af dype,
han spilled mei bént fra gud —
Men da jei var bleven hans mester,
var hun min broders brud.
Jei sitter der og stirrer inn i hennes øjne mens
hun synger, og mit hjerte blir saa dødsens tongt:
liele mit fortvilede liv drager mei me gru forbi —
og naa staar jei ve slutten a det, syns jei... min
skjæbne er afgjort, liun kan aldri bli min... Og
vidunderli dæmpet og bløtt synger hun efter en
kort stans det siste vers — :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
