Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 220 —
Men op maa jei igjen, op for aa se efter henne ! —
aah ! om jei bare kunne faa se benne...
I timevis blir jei klavrende omkring mellem de
store klippeblokkene derinne i kanten a skoven og
stirre mellem træstammerne inn paa det tomme
tune — det er og blir tomt.
Saa er det biet mørkt, og jei ser lampen bli tændt
derinne i havestuen, og de hænger noe for vindue.
Lunt og gott sitter de naa derinne hos henne de
andre, glae og sorgløse sitter de derinne og nyder
det at liun er der — og her ligger jei!... lukket ute
fra henne, lukket ute fra alt menneskeli selskap —
lukket ute fra alt!...
— og pludseli mens jei ligger der forlæret af feber
og stirrer paa det store oplyste vindue dernede, føler
jei det som jei blir gal — og op farer jei, klavrer
mei fort afsted bort imellem de store
klippeblokkene, og styrter saa op paa vejen og hjemover — jei
vil hjem ! jei vil lijem! — jei vet ikke hvorfor, men
hjem, hjem !...
Først da jei hét og forpustet kommer styrtende
inn i den blaanalte stuen hvor jei lissom venter aa
finne lise, og isteden linner den tom lom tom, staar
pludseli igjen alt klart for mei — og jei stuper
næsegrus ned paa fiatsengen og blir liggende der i
volsom krampegraat...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
