Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 236 –
Og vi stanser derinne i skoven, og jei slaar armene
omkring henne, og hun sine om mei ossaa — og jei
trykker henne volsomt inntil mei.
— Au! knappene dine gjør vont i bryste mit !
hviskerhun ømt — og jei slipper henne forskrækket.
Saa vil jei snakke me henne men kan ikke —
hjerte storm banker i mit bryst — og jei bare holler
henne ut fra mei og ser paa henne. Men saa skjønner
jei at hun har lyst til aa snakke og at hun blir trist
fordi jei bare ser paa henne... ossaa er det kolt og
hun fryser saa hun skjælver, hun har jo bare det
tynne rø kjolelive, og nøkne armer — og saa ryster
jei stille paa hode og sier bedrøvet :
— Herregud, at jei bare kan gjøre dei trist — du
som kom saa gla !
— og istedenfor aa snakke gaar jei runt henne, og
båk benne, og ser paa hennes dejlie skikkelse, og
stryker me haannen nedover den — og hun læner
sei me ryggen op mot mit bryst, og jei kysser henne
ømt paa haare og klapper henne paa kinne og sier
det stille :
— Jei kan ikke fatte det, at om noen dage til saa
skal vi ikke se hverandre mere...
Men saa venner hun sei om me et kast og sier,
sikkert og fornøjet, mens hun ser mei inn i ansikte
me sit ægte rovdyrsmil :
— Og hvorfor skulle vi ikke se hverandre mer ?
— Nej, naa skal jo jei i fængsel, og du skal jo gifte *
dei me ham — og saa rejser du bort til et sted hvor
jei ikke kan komme...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
